fbpx
  • Køb et gavekort til en af vores ture. RING OG BESTIL PÅ TLF. 71 99 71 21.
  • Tronskifte

    Tronskifte

    Kongen længe leve! Sådan lød et af højdepunkterne på vores tur til Tronskiftet søndag 14/01 2024. Det var en fantastisk dag og vi er stolte af, at vi på så kort tid, har kunnet lave en så unik og usædvanlig tur for vores gæster. Siden vi mødte ind på kontoret efter nytår, har vi arbejdet på højtryk for at få omsat vilde idéer og skøre påfund til den unikke tur, vi synes det skulle være. Det har været otte spændende arbejdsdage, hvor vi begyndte salget af turen uden at kende Kongehusets program. At se det hele tage form og fart med aviser, radiointerviews og tv-hold samt den enorme interesse fra vores kunder – det har været overvældende. Alt dette har ikke kunnet lade sig gøre uden et fantastisk og engageret personale og hjælpere: Sanne, Mark, Søren, Tina, Marianne, Villy, Søren og William. Kæmpe cadeau til jer. Og tak til alle vores skønne gæster, der var med på turen. I mødte med godt humør og bidrog aktivt til, at alle fik en uforglemmelig og dejlig oplevelse i det bedste selskab. Hos Nordvesttours er vi fyldt af taknemmelighed, når vi ser tilbage på en helt særlig tur, der forløb lige som vi ønskede det. Opvarmede restaurantbåde, der lå til kaj lige overfor Christiansborg Slot - første parket til proklameringen af vores nye konge! 130 mennesker var vi samlet i opvarmede både og med vores eget afspærrede kajområde. Med kroner på hovedet og flag i hånden oplevede vi sammen et af de største øjeblikke i vor tids danmarkshistorie. I bådene ventede bobler og kransekage, mens vi kunne kigge ud til den enorme folkemængde, der omkransede os.  Sikke en fantastisk dag! Gud bevare Kongen! 
  • Nyhed
    Nu’ det jul igen - foredrag og fællessang med Philip Faber. Glæd dig til en aften med Philip Faber ved tangenterne, hvor vi i fællesskab skal synge julen ind. Dato og pris: 26. nov. 2024 kr. 655,-købknap_orange_50px Påstigning Kalundborg -og Holbækegnen, samt i Odsherred.
  • Vi skal på rundvisning i det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel, som det kun er muligt at besøge i en begrænset periode. Olsenbanden-fans valfarter til stedet, da de nok mest berømte scener fra filmene, udspiller sig netop her med den grønne port i baggrunden. Man kan næsten se Benny, Kjeld og lille Børge for sig – lidt længere oppe ad vejen, hvor de entusiastiske vifter med dannebrogsflag for at byde Egon tilbage til friheden. Dato og pris: 24. sept. 2024 kr. 655,- pr. pers.købknap_orange_50px Påstigning Odsherred, Holbæk -og Kalundborgegnen samt i Roskilde.
  • På den 24 meter høje Fyrbakke troner det karakteristiske fyrtårn på Sprogø – præcis på det sted, hvor Valdemar den Stores borg stod. Sikke historier det havde at fortælle, hvis det kunne tale! Vi har nok alle krydset øen på vores vej mellem Sjælland og Fyn og skævet ud til den før så isolerede ø. Sprogø har været sørøverhule og base for vendernes togter, karantænestation, fængsel, samt lokalitet for både Valdemar d. Stores kongeborg og for pigehjemmet for ’moralsk defekte’ kvinder. Ca. 500 kvinder oplevede gennem årene at bo på det frygtede kvindehjem, der var i brug helt ind til 1961. Alt dette skal vi høre om på vores rundtur på Sprogø og på Forsorgsmuseet, der beretter om tiden, hvor De Kellerske Anstalter herskede på øen. Dato og pris: 18. sept. 2024 kr. 895,- pr. pers.købknap_orange_50px Påstigning mulig i Odsherred, på Holbæk -og Kalundborgegnen samt i Roskilde.
  • Pandekager med appelsincreme, abrikosmarmelade og sødede ristede mandler, efter en mere end 90 år gammel hemmelig opskrift – det er, hvad prominente gæster trakteres med på Københavns Rådhus. Denne lækre spise afslutter også vores rundvisning i hovedstadens flotte rådhus, hvor vi bl.a. får set den pragtfulde festsal. Dato og pris: 19. marts 2024 kr. 695,- pr. pers. købknap_orange_50px Påstigning Kalundborg -og Holbækegnen samt i Odsherred og Roskilde.
  • Nyhed
    Nyd en dejlig dag i Carstensens idylliske Have med blomstermagi i mange afskygninger! Et farvestrålende blomsterhav møder os under Tivolis Blomsterfestival. Her fremvises botaniske skulpturer, blomsterbinding og alskens blomsterkunst. Sommerplatte i Grøften.

     

    Dato og pris: 10. sept. 2024 kr. 695,- pr. pers.købknap_orange_50px Påstigning mulig på Holbæk -og Kalundborgegnen, samt i Odsherred og Roskilde.
  •  Maleriske Norske fjorde så langt øjet kan se, betagende naturscenerier med de smukkeste klipperevskyster og den nok mest berømte fjord i Norge – Lysefjord med Prædikestolen. Denne rejse har to oplevelsesmuligheder: Nyd en afslappende dag på soldækket på sejladsen mellem Stavanger og Bergen eller tag på oplevelse i Stavanger med Lysefjordscruise. Stig på bussen i Odsherred, Kalundborg -og Holbækområdet samt i Roskilde. 3 dages busrejse/minikrydstogt. Pris pr. person fra kr. 2.995,- købknap_orange_50px
  • Oplevelsesrig rejse til skønne vadehavsøer, enestående naturoplevelser og heldagsudflugt til Helgoland med de røde sandstensklipper. Rømø brillerer med sin fantastiske strand, og øen Sild imponerer med mondæne huse. Stig på bussen i Odsherred, Kalundborg -og Holbækområdet samt i Roskilde. Pris pr. person fra kr. 5.395,- købknap_orange_50px
  • Nyhed
    I det smukke Hornsherred finder vi Svanholm Gods – et historisk gods, der i 1978 blev omdannet til storkollektiv og i dag huser ca. 80 voksne og 50 børn. Hvordan er livet i et storkollektiv i moderne Danmark anno 2024? Det får vi at høre om på denne spændende rundvisning på godset Svanholm, der også har kvægbrug med 120 jerseykøer og bl.a. leverer økologisk mælk til Hansens Is. Frokostbord på Gerlev Kro og stop ved Livsviljen. Dato og pris: 29. aug. 2024 kr. 675,- pr. pers. købknap_orange_50px Påstigning Kalundborg -og Holbækegnen samt i Odsherred.
  • Hurtig tilmelding
    Det er altid et brag af en fest, når teltet slår dørene op til årets revy og det forventningsfulde publikum har indtaget deres pladser. I år består det humoristiske revyhold af garvede revystjerner som Niels Olsen, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder, samt Silas Holst som det nye skud på stammen. Dato og pris: 25. aug. 2024 kr. 1.145,-købknap_orange_50px Påstigning Kalundborg -og Holbækegnen, samt i Odsherred og Roskilde.
  • Nyhed
    Sydsvensk idyl, lige på den anden side af Øresund. Hyttsill i Glasriget, Elgsafari i Markaryd, samt solrige og unikke Öland med Det kongelige sommerslot, Solliden. Vi bor på det fine Hotel Witt centralt i den hyggelige middelalderby, Kalmar. Helpension på rejsen (minus en frokost) – alle nævnte udflugter og entréer inkl., samt dansk rejseleder. Pris pr. person fra kr. 4.675,- købknap_orange_50px

Titel

Go to Top