fbpx

Helgoland, Sild, Rømø og Sort Sol ved Vadehavet
05-08. sept. 2024

Oplevelsesrig rejse til skønne vadehavsøer, enestående naturoplevelser og heldagsudflugt til Helgoland med de røde sandstensklipper.

Rømø brillerer med sin fantastiske strand, og øen Sild imponerer med mondæne huse.

Stig på bussen i Odsherred, Kalundborg -og Holbækområdet samt i Roskilde.

Pris pr. person fra kr. 5.395,-

købknap_orange_50px

Kategori:

Beskrivelse

Helgoland og Sort Sol ved Vadehavet

Suler på Helgoland. Foto fra Sort Safari

Suler på Helgoland. Foto fra Sort Safari

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Vadehavet, Helgoland og det fantastiske naturfænomen Sort Sol  – d. 05. – 08. september 2024.

 

Dag 1 – 05. sept. – Det nye Vadehavscenter og Sort Sol

Rejsen går vestpå via Storebæltsbroen til Fyn og Jylland med passende pauser undervejs. Morgenkaffe og et rundstykke i bussen.

Vi nyder de smukke scenerier, når vi kører over Lillebæltsbroen. Elegante sejlskibe pryder bæltet, og vi har en virkelig skøn udsigt mod de maleriske kyster, hvor husene er placeret tæt på vandkanten.

Vores ophold ved Vadehavet begynder med besøg i nye og flotte Vadehavscenter i Vester Vedsted – en perfekt introduktion til området.
Vadehavscentret har til huse i en helt speciel bygning, som smyger sig ind i landskabet. Vi får en guidet fortælling i den 1000 m2 store udstilling, hvor vi kommer på en spændende rejse gennem vadehavets landskab. Det nye museum slog dørene op i 2017, hvor Arkitekt Dorte Mondrups elegante arkitektur vandt adskillige priser. Vi har inkluderet en sandwichfrokost i museumscaféen.

Efter besøget fortsætter vi sydpå og krydser grænsen til Tyskland. I Niebüll finder vi vores hotel for de næste dage – Niebüller Hof. Vi får anvist vores værelser og kan slappe lidt af, inden vi skal på sort sol tur i Tøndermarsken.

Sort Sol er et imponerende naturfænomen, hvor store flokke af stære samles i flotte formationer på aftenhimmelen, inden de går til ro for natten. Stærenes aftenballet er intet mindre end spektakulært. Vi får følgeskab af en lokal naturvejleder, så vi får den fulde oplevelse. For at komme så tæt på fuglene som muligt, vil der ofte være en mindre gåtur til stærenes overnatningssteder, så husk praktisk fodtøj og overtøj. Medbring pas på aftenturen, da fuglene ofte vil krydse landegrænser.

Tidlig middag på hotellet pga. Sort Sol aftentur.

Sort Sol

Sort Sol fra Sort Safari.

Dag 2 – 06. september – Sild med biltog, Rømø og Marks Tower

Efter morgenmad på hotellet begynder dagens udflugt til Sild og Rømø.
Vi kører bussen ombord på biltoget i Niebül, og toget fører os over dæmningen til øen Sild. Vi kan nyde udsigten over dæmningen inde fra bussen, når vi vælger denne helt særlige transportform. Sild er den største af de Nordfrisiske øer og kendt for at være ekstra luksuriøs med flotte velhaverboliger.

Vi ankommer til hovedbyen Westerland og påbegynder vores rundtur på øen.
Den tyske ø Sild, eller Sylt på tysk, er en eksklusiv ferieø med smukke strandpromenader, 12 landsbyer med hyggelige stråtækte huse, samt den skønne natur med frodige blomstrende områder, klitter og sandstrande. De hyggelige ’Strandkurve’ ses på mange af strandene og er meget populære på de tyske kyster – små sofaer med skammel og markise til at give læ.

Fra List sejler vi til Rømø og kører en tur rundt på øen til bl.a. stranden i Lakolk og den flotte Sct. Clemens Kirke i Kirkeby. De kilometerlange hvide sandstrande er et smukt syn, og ofte er vi heldige at se farverige drager svæve ovenover os.

Herefter kører vi over den godt 9 km lange Rømø-dæmning for at nå fastlandet igen.

På dagens udflugt kan vi være heldige at se de små bedårende sæler. Nogle af sælernes vigtigste yngle- og hvilepladser i Danmark findes netop her i Vadehavet, og de holder til ved kystnære sandbanker.

Vi kører til Marsk Tower i Nationalpark Vadehavet lige ud for Rømø. Det 25 meter høje spiralformede udkigstårn stod færdigt i 2021 og er allerede blevet et vartegn for marsken. Der er en fantastisk udsigt fra toppen og tårnet er en imponerende skulptur. (entré ikke inkl.)

Sidst på eftermiddagen er vi retur på hotellet efter en begivenhedsrig dag.

Dag 3 – 07. september – Heldagstur til Helgoland – HUSK PAS & EURO

Fantastiske klippeformationer i rød sandsten, et rigt dyreliv, et ’oppe’ og et ’nede’ samt en medrivende historie præger dagens udflugtsmål – den gamle danske klippeø Helgoland.

Lange Anna på Helgoland. Foto: Sort Safari.

Efter morgenmad på hotellet drager vi sydpå, og ankommer til Büsum ved 9-tiden. Herfra sejler vi 2,5 timer, mens vi nyder kaffe og rundstykke ombord på skibet. Hele dagen har vi lokalguide med, som undervejs fortæller om de ting, vi oplever.

60 meter høje klippeskrænter møder os, når vi nærmer os Helgolands kyst. Man kan ikke undgå at bemærke Lange Anna ved øens nordspids – den særegne, fritstående 47 meter høje klippe i rød sandsten, der er blevet vartegn for øen og yndlingsplads for masser af fugle. Helgoland er et naturparadis og vi skal besøge fuglefjeldet, hvor man i yngleperioden kan opleve op mod 20.000 fugle, særligt suler og lomvier. Helgoland består af selve klippeøen og nedenfor strandøen Dynen, som også er hjemsted for en stor bestand af gråsæler.

Øen har en spændende historie som en del af det danske rige og har også været hjemsted for sørøvere. Desuden kan man stadig se bombekratere, som triste minder fra anden Verdenskrig.

En speciel detalje ved Helgoland er, at den består af en lavt beliggende del (Unterland) og en højt beliggende del (Oberland), som forbindes med trappe og elevator.

De farverige Hummerboder var oprindeligt træskure til fiskerne, men i dag bruges de til gallerier, butikker og caféer og er bestemt et besøg værd. Øen er toldfrit område, og vi har sat tid af til handel.

Kl. 16 forlader vi Helgoland og på sejladsen spiser vi skibets ’dagens ret’.
Let aftensmad på hotellet ved sen hjemkomst.

Fuglefjeldet på Helgoland.

Dag 4 – 08. september – Glücksburg og Flensborg

Efter morgenmaden, tager vi afsked med hotellet og drager østpå. Vi passerer tyske Flensborg for at nå Glücksburg. Den lille kurby er nok mest kendt for eventyrslottet Glücksburg (Lyksborg på dansk) fra 1500-tallet. Det romantiske hvide vandslot med tårne og spir dukker frem i skoven og har lagt navn til den glücksburgske slægt, som vores kongehus er en del af. Her kommer vi på rundvisning på slottet.

Herefter retur til Flensborg. Den hyggelige gamle by er smukt beliggende i bunden af Flensborg Fjord, og her støder du stadig på gamle danske vejnavne mm. Tid til en gåtur ved havnen eller i gågaderne. Vi har inkluderet en god schnitzel til frokost.


Eftermiddagspause ved Skamlingsbanken, på vej hjem mod Sjælland.

Hotel Niebüller Hof

3-stjernet hotel i den tyske kurby Niebüll.
Hotellet har elevator og grupperestaurant. Alle værelser er med eget bad/toilet og tv.

Husk!

Husk pas og euro!

Det er en god idé at medbringe kikkert, praktisk fodtøj og overtøj. Der kan være lidt køligere på Helgoland end på fastlandet.

Busrejse Helgoland, Sild, Rømø og Sort Sol

Pris pr. person
kr. 5.395,-
Tillæg enkeltværelse kr. 775,- (begrænset antal)

Rejsens pris inkluderer:    

  • Bustransport/broafgift/sejlads
  • Rejseleder
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse
  • 3 x morgenbuffet på hotellet
  • 2 x aftensbuffet på hotellet
  • 1 x let aftensmad på hotellet
  • Morgenkaffe og rundstykke i bus på udrejsen
  • 1 x sandwichfrokost på Vadehavscenteret
  • 1x frokost ”ude” i byen
  • 1 x morgenkaffe på skibet til Helgoland
  • 1 x dagens ret på skib fra Helgoland
  • Entré Vadehavscenter
  • Naturvejleder til Sort Sol
  • Naturvejleder til Helgoland
  • Rundvisning og entré Glücksburg

Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Påstigning :

Kl. 06.00 – Nykøbing v/Stationen
Kl. 06.00 – Roskilde Køgevej v/Sygehuset
Kl. 06.15 – Vig v/Stationen
Kl. 06.45 – Holbæk v/Admin. centeret
Kl. 07.10 – Svinninge v/Stationen
Kl. 07.15 – Snertinge v/Kroen
Kl. 07.35 – Svebølle v/OK tank
Kl. 08.00 – Kalundborg v/vandrehjemmet

 

købknap_orange_50px

HUSK Gyldigt pas eller Billede ID (kørekort er fint, blot det er gyldigt)

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.

 

Titel

Go to Top