fbpx

Sikke en fantastisk dag
Tronskifte
14. jan. 2024

Tronskifte

Kongen længe leve!

Sådan lød et af højdepunkterne på vores tur til Tronskiftet søndag 14/01 2024. Det var en fantastisk dag og vi er stolte af, at vi på så kort tid, har kunnet lave en så unik og usædvanlig tur for vores gæster.

Siden vi mødte ind på kontoret efter nytår, har vi arbejdet på højtryk for at få omsat vilde idéer og skøre påfund til den unikke tur, vi synes det skulle være.

Det har været otte spændende arbejdsdage, hvor vi begyndte salget af turen uden at kende Kongehusets program. At se det hele tage form og fart med aviser, radiointerviews og tv-hold samt den enorme interesse fra vores kunder – det har været overvældende.

Alt dette har ikke kunnet lade sig gøre uden et fantastisk og engageret personale og hjælpere: Sanne, Mark, Søren, Tina, Marianne, Villy, Søren og William. Kæmpe cadeau til jer.

Og tak til alle vores skønne gæster, der var med på turen. I mødte med godt humør og bidrog aktivt til, at alle fik en uforglemmelig og dejlig oplevelse i det bedste selskab.

Hos Nordvesttours er vi fyldt af taknemmelighed, når vi ser tilbage på en helt særlig tur, der forløb lige som vi ønskede det. Opvarmede restaurantbåde, der lå til kaj lige overfor Christiansborg Slot – første parket til proklameringen af vores nye konge!
130 mennesker var vi samlet i opvarmede både og med vores eget afspærrede kajområde. Med kroner på hovedet og flag i hånden oplevede vi sammen et af de største øjeblikke i vor tids danmarkshistorie. I bådene ventede bobler og kransekage, mens vi kunne kigge ud til den enorme folkemængde, der omkransede os. 

Sikke en fantastisk dag!

Gud bevare Kongen! 

Kategori:

Beskrivelse

På turen havde vi et TV-hold fra TV2 Øst med. De fulgte os hele vejen fra vi steg ombord på vores chartrede restaurantbåde ved Operahuset og sejlede ind til midten af København, hvor vi lagde til lige overfor Christiansborg og opholdt os der i 3-4 timer. Første parket til balkonen, hvor vores nye konge blev udråbt.

 

Vores yngste deltager på turen var Thyra Kjær Ryborg på blot ni måneder, som var afsted med sin far og farmor. Hun klarede det så flot og fik lokket mange smil ud af de øvrige gæster.

 

 

Vi havde et filmhold med fra TV2 Øst – se artiklen med lille film nedenfor Nordvesttours tur til Tronskiftet TV 2 Øst

Titel

Go to Top