Bornholm 4 dage

Bornholm
Busrejse 4 dage med
All. Inklusive Light på hotellet

Torsdag d. 12. september til søndag d. 15. september 2019

købknap_orange_50px

Varekategori:

Beskrivelse

Solskinsøen Bornholm har det hele til en dejlig ferie. Du får 4 vidunderlige dage med spændende dagsudflugter og hyggeaftener på hotellet.

Torsdag d. 12. september 2019
Opsamling på Kalundborg / Jyderup/ Holbæk. Vi kører mod København og skal via Øresundsbroen til Sverige og undervejs nyder vi morgenkaffen i bussen. Kl. 8.30 sejler vi fra Ystad til Bornholm og ankommer til solskinsøen kl. 9.50

I Rønne møder vi vores lokale guide, som vil køre med os i bussen når vi skal rundt på øen. I dag kører vi ad vestkysten og ser det store stenbrud ved fiskerlejet Vang og den spændende kunstbro fra 2002 af kunstneren Peter Bonnén. Herfra går det videre nordpå til Hammerknuden og ser det nordvestlige Bornholm med Hammershus Borgruin og Opalsøen

Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på hotellet og mødes til aftensmaden kl. 18.30

Hver aften er drikkevarer ad libitum inklusiv, gælder øl/vin/vand kl. 18.30-21.00

Fredag d. 13. september
Efter en dejlig morgenbuffet skal vi på udflugt. Vores lokale guide møder os ved hotellet, og tager med os på en dejlig tur på den østlige side af Bornholm.  Vi besøger bl.a. Tejn og Helligdomsklipperne. Her midt i den barske natur ligger Bornholms Kunstmuseum, der udstiller kunst og kunsthåndværk primært af kunstnere med tilknytning til Bornholm. Her er værker af bl.a. Lars Hansen, Michael Ancher og Oluf Høst. Muligt at se på egen hånd.

I Gudhjem bliver vi mødt af byens charmerende bymiljø og Danmarks eneste serpentiner vej.  Her er masser af atmosfære, silderøgeri, glaspusterkunst, keramikere samt Oluf Høst museet som åbnede i 1998.

Lørdag d. 14. september
I dag besøger vi byen Svaneke der i 2013 blev kåret som Danmarks smukkeste købstad. Nyd de hyggelige gamle gader og bindingsværkshuse, og gå på opdagelse i de mange små spændende butikker, der tilbyder så meget godt til maven og ganen.   Svaneke Bryghus, Johan Bülow lakrids, Mermaid gourmet vingummi, Bolsjefabrik, Chokoladeri, Svaneke Is mm.

Vi skal ud i den bornholmske natur og besøger Almindingen, ekkodalen samt Bornholms højeste punkt Rytterknægten. Vi besøger også Middelalder byen Aakirkeby der er øens 3.største by og huser Kunstneren Poul Ramslets bronzestøbte

Gæs på torvet. Senere går turen til Paradisbakkerne, Nexø, Snogebæk og Bornholms sydligste punkt Dueodde med det fineste hvide sand.

Festaften på hotellet. Efter en middagen spilles op til dans

Søndag d. 15 september
Efter morgen maden tager vi afsked med hotellet. Vi kører til hovedstaden Rønne og i Byens midtpunkt, den gamle eksercerplads, er man kun et øjeblik fra hyggelige restauranter, gamle gader, spændende butikker med kunsthåndværk og husflid.  I Rønne findes også by og havemuseet Erichsens gård, og Hjorts Fabrik der er kendt for sit flotte stentøj. Her bliver lidt tid på egen hånd.

Kl. 14.30 sejler vi ud fra Rønne Havn og påbegynder hjemturen. Vi er hjemme i lokalområdet ca. kl. 18.30

Hotel Pepita i Allinge
Hyggeligt ”ældre” hotel bygget i traditionel bindingsværksstil. Hovedbygningen stammer fra det 16 århundrede. Værelserne ligger i stue etage og på første sal. På hotellets områder er kun få trin, så det er velegnet til dårligt gående. Alle værelser er udstyret med toilet og bad (dusch), hårtørrer, svaleskab, skriveplads, sidde

gruppe og safeboks. Udendørs er hyggelige terrasser hvor der er plads til en hyggestund. I hotellets egen restaurant med havudsigt nyder vi under opholdet morgenbuffet og middag med all inkl. konceptet hvor husets drikkevarer øl/vin/ vand er inkluderet fra kl. 18.30 til 21.00

Pris pr. pers. i dbl. Værelse
kr. 3.195,-
Tillæg enkeltværelse
kr. 550,-

Prisen inkluderer: 

  • Bustransport / broafgift / færge
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse
  • 3 x morgenbuffet på hotellet
  • 3 x aftenbuffet med drikkevarer ad libitum øl/vin/vand (2,5 time)
  • Lokalguide på udflugterne
  • Bidrag til rejsegarantifonden