fbpx

Sankt Hans i Skagen
m/Regan Vest
21-24. juni 2024

Sankt Hans Aften i Skagen er noget helt særligt.
Flammende bål og stemningsfuld fællessang ved smukke Sønderstrand med Vippefyret, er netop det sceneri P. S. Krøyer har indfanget i sit maleri ‘Sankt Hansblus på Skagen strand’ fra 1906. Følelsen af at træde ind i et Skagensmaleri kan ikke fornægte sig denne aften.

Vi skal opleve Skagens stemningsfulde gule bybillede, og bo godt midt i Skagen by, hvorfra vi nemt kommer til byens kendte museer.
Udrejse og hjemrejse byder på store oplevelser –
bunkeranlægget REGAN Vest og Børglum Kloster.

Helpension (undtagen en frokost).
Pris pr. person fra kr. 4.995,-

købknap_orange_50px

 

 

P.S. Krøyer ‘Sankt Hans Blus på Skagen Strand’ med tilladelse fra Skagen Museum.

Kategorier: ,

Beskrivelse

Sankt Hans i Skagen m/Regan Vest

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Skagen og Regan Vest – fredag d. 21. – 24. juni 2024.

Vi sørger for busrejse 4 dage inkl. udflugter og helpension (på nær én frokost).

Dag 1 – Fredag d. 21. juni – Børglum Kloster 

Pittoreske Skagen venter forude og er målet for dagens bustur, og stedet, hvor vi skal bo de næste dage.

Formiddagssejlads med Molslinjen fra Odden til Århus. Frokostpausen holder vi i det naturskønne Rebild Bakker, hvor vi spiser dagens frokost på Restaurant Røverstuen.

Midt på eftermiddagen ankommer vi til det historiske Børglum kloster, hvor vi skal på guidet rundvisning, der fører os gennem de historiske klosterbygninger, kjoleudstillingen, munkeudstillingen og udstillingen med den danske kopi af det historiske Bayeuxtapet. Mange husker måske Børglum Kloster fra julekalenderen ’Ludvig og julemanden’, hvor Andreas Bo spillede spøgelset af den historiske biskop ’Stygge Krumpen’.

Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på Foldens Hotel Skagen, der er velbeliggende lige i smørhullet mellem gågaden og alle Skagensmalerne. Foldens Hotel Skagen er vores base for de næste par dage, og vi spiser morgen -og aftensmad på hotellet.

Dag 2 – Lørdag d. 22. juni – Skagen

Efter morgenmad på vores hotel, byder rejselederen på en byvandring i selve Skagen by. Blandt de ikoniske gule skagenshuse fører rejselederen os rundt i byen og fortæller om de seværdigheder, vi passerer og om de berømte museer. Byrundturen giver god basis for egne oplevelser resten af dagen.

 

Skagen

Frokost og eftermiddag på egen hånd, så der bliver fin tid til at besøge nogle af byens mange spændende museer (Anchers Hus, Skagen Museum, Drachmanns Hus, Kystmuseet. Lokalsamlingen, Grenen Kunstmuseum, Bamsemuseum, Bunkermuseum og Det Grå Fyr).

Skagen museum rummer nogle af de største værker af vores berømte malere fra kunstnerkolonien, der opstod i 1870’erne i Skagen. Her fandt de det rette lys og motiver til deres enestående malerier.

Vi har givet god tid til at nyde den skønne stemning i Skagen by og til at udforske museerne eller smage den lokale øl brygget i kedlerne på Skagen Bryghus.

Vi mødes igen til aftensmad på hotellet.

Dag 3 – Søndag d. 23. juni – Gl. Skagen og Sankt Ha

ns Aften

Formiddagsudflugt til Gl. Skagen og Grenen. Vi kører en tur ud til det mondæne område i Gl. Skagen, Den tilsandede Kirke og afslutter med en tur ud på Grenen, hvor det er muligt at komme en tur med Sandormen ud til Skagen Odde (Jyllands nordlige punkt), hvor Skagerrak og Kattegat mødes.

I Gl. Skagen har vi inkluderet frokost i en af byens hyggelige gulmalede restauranter.

Tilbage i Skagen er der mulighed for at hvile sig, inden aftenens Sankt Hansfejring eller besøge et af de museer, man ikke nåede dagen før.

Efter vores 3-retters middagen på hotellet, følges vi ad til den traditionsrige Sankt Hansfejring. Siden Skagensmalernes tid er der blevet fejret Sankt Hans i Skagen med bål på Sønderstrand og denne aften brænder ilden også i Vippefyret. Mange skawboer samles her og holder traditionerne i hævd.

Du vil forelske dig i Skagens natur og traditioner denne aften, når alle stemmer samles i Midsommervisen og heksen sendes til Bloksbjerg med maner. Båltaler, fællessang og underholdning hører til denne aften og vi afslutter festlighederne med solbærrom og æbleskiver på hotellet.

Dag 4 – Mandag d. 24. juni – Regan Vest

Efter morgenmaden tager vi afsked med hotellet.

Vi afslutter rejsen med et stort højdepunkt – nemlig besøg og rundvisning på Regan Vest. Dette er en af Jyllands nye seværdigheder, som blev åbnet for offentligheden i 2023.

Foto: Lars Horn/Nordjyske Museer

Bunkeranlægget, der blev opført i 1960’erne, er en lille atomsikret underjordisk by, der skulle beskytte regeringen og dele af Kongehuset i tilfælde af atomkrig. Den befinder sig 60 meter under jorden i Rold Skov – med indgangen godt skjult af maskinmesterens gule villa.
Vi skal på guidet rundtur i selve bunkeren og har også tid til at se udstillingerne i Koldkrigsmuseet.

Navnet er en forkortelse for REGeringsANlæg VESTdanmark.
Regan Vest bunkeren anbefales ikke til dårligt gående.

Et virkelig spændende besøg, der afslutter vores rejse i det jyske.

Hjemkomst mellem kl. 19 – 21.00.

Foldens Hotel Skagen

Velbeliggende skagensgult hotel midt i byens centrum mellem gågaden, stationen og Skagen Kunstmuseum. Kort sagt den perfekte beliggenhed til et par spændende dage i Skagen.

Alle værelser er med eget bad og toilet, tv og wi-fi. Værelserne befinder sig på 1. og 2. sal – stueplan i tilbygningen. Giv besked ved booking, hvis du ønsker værelse i tilbygningens stueplan. Et hotel med masser af skagensstemning, hvor også lokalbefolkningen kommer. Hotellet har egen restaurant og café.

 

Busrejse Sankt Hans i Skagen og Regan Vest

Pris pr. person
kr. 4.995,-
Tillæg enkeltværelse kr. 995,- (begrænset antal)

Rejsens pris inkluderer:     

  • Bustransport/sejlads
  • Dansk rejseleder
  • 3 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • 3 x morgenbuffet på hotellet
  • 3 x aftensmad
  • 3 x frokoster ‘ude i byen’
  • Rundvisning og entré Børglum Kloster
  • Rundvisning og entré Regan Vest
  • Køretur med Sandormen
  • Alle lovpligtige skatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Vi tager forbehold for afbrændingsforbud fra myndighedernes side.

Påstigning : 

Kl. 06.20 – Kalundborg v/Vandrehjemmet
Kl. 06.25 – Kalundborg v/Stationen
Kl. 06.50 – Svebølle v/OK tanken
Kl. 07.00 – Jyderup v/Stationen
Kl. 07.05 – Roskilde Køgevej v/Sygehuset
Kl. 07.10 – Snertinge v/Kroen
Kl. 07.45 – Holbæk v/Admin. centeret
Kl. 08.15 – Vig v/Stationen

 

 købknap_orange_50px

 

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.

 

Titel

Go to Top