Beskrivelse
Den vestsvenske Kyst
Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev den idylliske Vestsvenske kyst– d. 22. – 23. maj 2025.
Vi sørger for busrejse 2 dage inkl. udflugter og helpension.
Dag 1 – Torsdag d. 22. maj – Tjolöholm Slot og Varberg
Vi ankommer til Sverige via Helsingør-Helsingborg og kører direkte til Tjolöholm Slot på den svenske vestkyst – en af Sveriges mest bemærkelsesværdige bygninger. Opført i årene 1898-1904 og tegnet af den dengang unge arkitekt Lars Israel Wahlman, der fik inspiration til byggeriet i et engelsk magasin. Og på fornemste vis lykkedes det at tegne det unikke og fantastiske slot i typisk engelsk stil, selvom han aldrig havde sat fod på engelsk jord.
Foto: Creative Commons Will Rose
Vi spiser Dagens Lunch inkl. vand & kaffe/muffin i slottets Restaurant Storstugan.
Efterfølgende skal vi på rundvisning på selve slottet og ser de fantastiske stuer og værelser, anlagt med datidens moderne luksus så som Grevindens Hårtørrer, et ca. en meter højt mekanisk vidunder drevet af petroleum og meget mere.
Vi kører tilbage langs den svenske vestkyst til den gamle kurby Varberg. Særligt i 1700-tallet kom mange kurgæster til Varberg og senere kom kunstmalerne, for at forevige de smukke landskaber ved byen. Den smukke lange sandstrand med det helt særlig kurbadhus i orientalsk stil og den charmerende bymidte kendetegner byen.
Vi indkvarteres på Hotell Gästis og nyder middag på hotellet.
Dag 2 – Fredag d. 23. maj – Norrvikens Blomsterpark
Efter morgenmad på hotellet viser rejselederen os lidt af hyggelige Varberg. Lille byrundtur og lidt tid på egen hånd. Frokost på egen hånd.
Herfra kører vi sydpå til Båstad hvor vi besøger Norrvikens Blomsterpark, der er en af Sveriges mest interessante haveanlæg og er et sandt eldorado for blomster- og haveentusiaster. I maj måned er det Azalea og Rododendron, der står flot i flor. Vi får en guidet rundvisning i parken og nyder en svensk ”Fika”, som er en hyggelig pause med kaffe og kage. Efter følgende bliver der tid på egen hånd, til at gå på opdagelse i de mange flotte stilhaver der er anlagt med ideer og inspiration hentet fra hele verdenen.
I parken er adgang til forskellige sæsonudstillinger, samt livstilsbutik med lækre varer og egen produktioner.
Hotell Gästis Varberg
Varbergs ældste hotel centralt beliggende i byen. Meget personligt indrettede værelser, der derfor selvsagt er uens i størrelse og indretning, men alle med bad/toilet og tv. Hotel Gästis består af tre tilstødende bygninger – alle unikt indrettede. Trapper må forventes – få værelser til dårligt gående. Oplys, hvis dette ønskes ved tilmelding.
Busrejse Varberg pris
Pris pr. person
kr. 2.495,-
Tillæg enkeltværelse kr. 525,- (begrænset antal)
Rejsens pris inkluderer:
- Bustransport/færge t/r
- Dansk rejseleder
- 1 x overnatning på hotel i delt dobbeltværelse
- 1 x middag på hotel
- 1 x morgenmad
- 1 x frokost på Tjolöholm slot
- Entré og rundvisning Tjolöholm Slot
- Entré og rundvisning Norrviken Park
- Kaffe og kage Norrviken Park
- Alle lovpligtige skatter og afgifter
Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.
Husk at medbringe pas!
Påstigning :
Kl. 06.00 – Kalundborg v/vandrehjemmet
Kl. 06.05 – Kalundborg v/Stationen
Kl. 06.25 – Svebølle v/OK tanken
Kl. 06.35 – Jyderup v/Stationen
Kl. 06.45 – Snertinge v/Kroen
Kl. 07.15 – Vig v/Stationen
Kl. 07.45 – Holbæk v/Admin. centeret
Kl. 08.20 – Roskilde Køgevej
Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.