Beskrivelse
Sankt Hans i Skagen

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Skagen ved Sankt Hans tid – d. 22. – 25. juni 2025.
Vi sørger for busrejse 4 dage inkl. udflugter og helpension (på nær én frokost).
Dag 1 – Søndag d. 22. juni – Børglum Kloster
Pittoreske Skagen venter forude og er målet for dagens bustur, og stedet, hvor vi skal bo de næste dage.
Formiddagssejlads med Molslinjen fra Odden til Århus. Frokostpausen holder vi i det naturskønne Rebild Bakker, hvor vi spiser dagens frokost på Restaurant Røverstuen.
Midt på eftermiddagen ankommer vi til det historiske Børglum kloster, hvor vi skal på guidet rundvisning, der fører os gennem de historiske klosterbygninger, kjoleudstillingen, munkeudstillingen og udstillingen med den danske kopi af det historiske Bayeuxtapet. Mange husker måske Børglum Kloster fra julekalenderen ’Ludvig og julemanden’, hvor Andreas Bo spillede spøgelset af den historiske biskop ’Stygge Krumpen’.
Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på Foldens Hotel Skagen, der er velbeliggende lige i smørhullet mellem gågaden og alle Skagensmalerne. Foldens Hotel Skagen er vores base for de næste dage, og vi spiser morgen -og aftensmad på hotellet.
Dag 2 – Mandag d. 23. juni – Gl. Skagen og Sankt Hans Aften
Formiddagsudflugt til Gl. Skagen og Grenen. Vi kører en tur ud til det mondæne område i Gl. Skagen, Den tilsandede Kirke og afslutter med en tur ud på Grenen, hvor det er muligt at komme en tur med Sandormen ud til Skagen Odde (Jyllands nordlige punkt), hvor Skagerrak og Kattegat mødes.

I Gl. Skagen har vi inkluderet frokost i en af byens hyggelige gulmalede restauranter.
Tilbage i Skagen er der mulighed for at hvile sig, inden aftenens Sankt Hansfejring eller besøge et af de museer, man ikke nåede dagen før.
Efter vores 3-retters middagen på hotellet, følges vi ad til den traditionsrige Sankt Hansfejring. Siden Skagensmalernes tid er der blevet fejret Sankt Hans i Skagen med bål på Sønderstrand og denne aften brænder ilden også i Vippefyret. Mange skawboer samles her og holder traditionerne i hævd.

Du vil forelske dig i Skagens natur og traditioner denne aften, når alle stemmer samles i Midsommervisen og heksen sendes til Bloksbjerg med maner. Båltaler, fællessang og underholdning hører til denne aften og vi afslutter festlighederne med solbærrom og æbleskiver på hotellet.
Dag 3 – Tirsdag d. 24. juni – Skagen
Efter morgenmad på vores hotel, byder rejselederen på en byvandring i selve Skagen by. Blandt de ikoniske gule skagenshuse fører rejselederen os rundt i byen og fortæller om de seværdigheder, vi passerer og om de berømte museer. Byrundturen giver god basis for egne oplevelser resten af dagen.

Frokost og eftermiddag på egen hånd, så der bliver fin tid til at besøge nogle af byens mange spændende museer (Anchers Hus, Skagen Museum, Drachmanns Hus, Kystmuseet. Lokalsamlingen, Grenen Kunstmuseum, Bamsemuseum, Bunkermuseum og Det Grå Fyr).
Skagen museum rummer nogle af de største værker af vores berømte malere fra kunstnerkolonien, der opstod i 1870’erne i Skagen. Her fandt de det rette lys og motiver til deres enestående malerier.
Vi har givet god tid til at nyde den skønne stemning i Skagen by og til at udforske museerne eller smage den lokale øl brygget i kedlerne på Skagen Bryghus.
Vi mødes igen til aftensmad på hotellet.
Dag 4 – Onsdag d. 25. juni – Blokhus
Efter morgenmaden tager vi afsked med hotellet og skal i dag besøge en af de populære danske sommerturistbyer, Blokhus. Et hjørne af Danmark, der ligger lidt for sig selv. Byen er beliggende lige ud til det brusende Vesterhav og har ry for at have en af Nordeuropas bedste badestrande.
Vi begynder opholdet i Blokhus med besøg i Skulpturpark Blokhus. Her spiser vi vores medbragte frokostpakker og skal se den flotte park. Over 20.000 m2 park med sansehaver, smukke blomsterbede og en af Danmarks største skulpturudstillinger med værker i sand, træ, sten, granit og bronze. I 2025 er temaet for sandskulpturerne Junglens dyr og parken huser i 2025 også en særudstilling med Kirsty Mitchells samtidsfotografier.
Kort herfra ligger Blokhus’ skønne strand, som vi naturligvis skal se, inden vi kører hjemad mod Sjælland.
Hjemkomst mellem kl. 19 – 21.00.
Foldens Hotel Skagen
Velbeliggende skagensgult hotel midt i byens centrum mellem gågaden, stationen og Skagen Kunstmuseum. Kort sagt den perfekte beliggenhed til et par spændende dage i Skagen.
Alle værelser er med eget bad og toilet, tv og wi-fi. Værelserne befinder sig på 1. og 2. sal – stueplan i tilbygningen. Giv besked ved booking, hvis du ønsker værelse i tilbygningens stueplan. Et hotel med masser af skagensstemning, hvor også lokalbefolkningen kommer. Hotellet har egen restaurant og café.
Busrejse Sankt Hans i Skagen
Pris pr. person
kr. 4.995,-
Tillæg enkeltværelse kr. 995,- (begrænset antal)
Rejsens pris inkluderer:
- Bustransport/sejlads
- Dansk rejseleder
- 3 overnatninger i delt dobbeltværelse
- 3 x morgenbuffet på hotellet
- 3 x aftensmad
- 2 x frokoster ‘ude i byen’
- 1 x frokostmadpakke
- Rundvisning og entré Børglum Kloster
- Køretur med Sandormen
- Entré Blokhus Skulpturpark
- Alle lovpligtige skatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.
Vi tager forbehold for afbrændingsforbud fra myndighedernes side.
Påstigning :
Kl. 06.50 – Kalundborg v/Vandrehjemmet
Kl. 06.55 – Kalundborg v/Stationen
Kl. 07.15 – Svebølle v/OK tanken
Kl. 07.25 – Jyderup v/Stationen
Kl. 07.30 – Roskilde Køgevej v/Sygehuset
Kl. 07.35 – Snertinge v/Kroen
Kl. 07.45 – Svinninge v/stationen
Kl. 08.10 – Holbæk v/Admin. centeret
Kl. 08.40 – Vig v/Stationen

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.