fbpx

Nøddeknækkeren juleballet Gl. Scene
30. nov. 2024

Vi skal tage del i en magisk juletradition på Det Kgl. Teaters stemningsfulde Gamle Scene.
George Balanchines populære ballet har siden 1954 fortryllet børn og voksne verden over og på Det Kongelige Teater bliver det ikke rigtig jul, før nøddeknækkeren bliver vakt til live.
Den fantasifulde ballet handler om julefred og næstekærlighed, og er fuld af smittende danseglæde.

Mulighed for lille besøg på julemarked Kgs. Nytorv inden balletten.

Dato og pris:

30. nov. 2024

A-billet kr. 995,- pr. pers.købknap_orange_50px
B-billet kr. 935,- pr. pers.

 

Beskrivelse

Nøddeknækkeren – juleballet på Det Kgl. Teaters Gamle Scene

Endagstur med bus med mulighed for besøg på julemarked Kgs. Nytorv (ca. ½ time)

Fotlo: Henrik Stenberg

Bedstefar og bedstemor med corps de ballet. Foto: Henrik Stenberg.

Allerede når vi træder ind i Gamle Scenes smukke foyer, fanges man af den helt særlige stemning, der præger det gamle teater. Tusindvis af forventningsfulde gæster har før os trådt ind ad dørene og er gennem tiden blevet underholdt og forundret. I salen tager vi plads under historiske loftsmalerier og lysekronen af 2000 håndslebne prismer.

En helt særlig nøddeknækker foræres til Marie i julegave og ved midnat tager den hende med på en magisk rejse til det fortryllede slaraffenland, hvor alt kan ske. Fantasien og poesien kender ingen grænser, når Marie på sin færd møder dansende snefnug og valsende blomster, iskolde snedronninger og varmblodige sukkerfeer, frække mus, marcipanhyrdinder og mange, mange andre.

Dugdråbe med corps de ballet. Foto: Henrik Stenberg

Historien blev skrevet af Hoffmann i 1816, og i 1892 blev den tilført Tjajkovskijs ikoniske musik. De iørefaldende og let genkendelige temaer, samt den fine humor er nogle af grundene til, at denne ballet er så fremtrædende i musikhistorien og elsket af både børn og voksne.

Her får du julestemning for alle pengene, når vi skal opleve en af ballettens største klassikere

 

Nøddeknækkeren. Foto: Henrik Stenberg

Inden balletten bliver der mulighed for en lille tur på det hyggelige julemarked på Kgs. Nytorv, tæt ved Det Kgl. Teater.

Nøddeknækkeren med bus 

Pris pr. person:
A-billet kr. 995,-
B-billet kr. 935,-

Udflugtens pris inkluderer:     

  • Billet til forestillingen i valgte kategori
  • Buskørsel tur/retur

Der er mulighed for at tilkøbe en hjemmelavet sandwich med kylling, som serveres på hjemturen.
Pris pr. stk. kr. 55,00

Dato

30. november 2024

Påstigning mulig i:

Kl. 09.25 – Nykøbing Sj. st.
Kl. 09.35 – Højby st.
Kl. 09.50 – Vig st.
Kl. 10.05– Asnæs st.
Kl. 10:15 – Fårevejle

Kl. 09.20 – Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 09.25 – Kalundborg St.
Kl. 09.50 – Svebølle
Kl. 10.00 – Jyderup st.
Kl. 10.10 – Snertinge v/kroen
Kl. 10.20 – Svinninge St.

Kl. 10.45 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 11.15 – Roskilde St. Køgevej, buslomme før rundkørsel

Kl. 13:00 – Forestillingen begynder

købknap_orange_50px

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 200,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før turen.

 

Go to Top