Beskrivelse
Lübeck og Kiel Julemarkeder – 2 dage
Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev to stemningsfulde nordtyske julemarkeder – d. 08. – 09. december 2024.
Dag 1 – Søndag d. 08. dec. – Lübeck Julemarked
Via sejltur med Scandlines Rødby-Puttgarden når vi til Tyskland. Herefter går turen videre sydpå og vi ankommer snart til Lübeck. Der vil straks være mulighed for at gå på opdagelse på julemarkedet og midt på eftermiddagen indkvarteres vi på hotellet Park Inn by Radisson.
Det er i den gamle middelalderlige bymidte med bindingsværkshuse og brostensbelagte gader, vi finder julemarkedet – fra Rådhuspladsen og til Mariekirke samt de omkringliggende stræder og pladser.
Julemarkedet i Lübeck er et af Tysklands ældste og store dele af den gamle bydel bliver omdannet til livlige markedsgader med hyggelige træhuse, der er festligt julepyntede. Byens julemarkeder har eksisteret i mere end 350 år og man hensættes til følelsen af at bevæge sig i et levende julekort.
Læg også vejen forbi Niederegger Marzipan i Breite Straße, hvor du kan købe den lækre Lübecker Marcipan, blive fristet af de delikate konditorkreationer og besøge marcipanmuseet.
Lübecks bymidte er en ø, omgivet af Travefloden. Der er klare historiske paralleller mellem handlen på julemarkederne og Lübeck som gammel hansestad og handelsby.
Midt på eftermiddagen mødes vi på hotellet og får anvist vores værelser. Senere nyder vi sammen vores 2-retters middag på hotellet
Vi bor meget tæt på byporten Holsteintor, der markerer indgangen til den gamle bydel, så en kort spadseretur fører os tilbage til julemarkedet efter middagen, hvis man ønsker aftenstemningen.
Dag 2 – Mandag d. 09. december – Kiel Julemarked og julehandel
Efter morgenmaden pakker vi bussen og vender næsen nordpå til Kiel og rejsens andet julemarked.
I Kiel kan vi opleve fire stemningsfulde julemarkeder – på Rathausplatz, Holstenplatz, Asmus-Bremer-Platz og Bernhard-Minetti-Platz.
Rådhuspladsens julemarked må man ikke gå glip af. Ud over de traditionelle boder med farverige honninghjerter, kandiserede æbler og farvestrålende glaskugler, vil vi her også finde den historiske karrusel, der på trods af sine over 100 år stadig drejer rundt og højner den nostalgiske julestemning. Over pladsen flyver nissen flere gange om dagen med sit juleskib trukket af seks rensdyr.
På Asmus-Bremer-Platz ses den 12 meter høje oplyste julepyramide med figurer og møllevinger på toppen. Et hyggeligt mødested omgivet af boder med kulinariske lækkerier.
Her er masser at se på og fristes af.
Inden vi sejler med færgen hjem til Danmark igen, lægger vi vejen forbi en grænsebutik, så man kan få indkøbt den sidste marcipan og chokolade.
Vores tyske juleeventyr er slut for denne gang, men med os bringer vi den hyggeligste julestemning, der nok kan vare hele december.
Hotel Park Inn Lübeck
Vi indkvarteres på det 4-stjernede Hotel Park Inn by Radisson Lübeck, beliggende centralt i Lübeck –nær ved den middelalderlige byporten Holsteintor. Alle værelser har eget toilet/bad (mange med badekar) og hotellet har restaurant og elevator.
Husk!
Husk pas, Euro, blåt sygesikringskort og forsikringer.
Busrejse Lübeck
Pris pr. person
kr. 1.895,-
Tillæg enkeltværelse kr. 600,- (begrænset antal)
Rejsens pris inkluderer:
- Bustransport/færger
- 1 overnatninger i delt dobbeltværelse
- 1 x morgenbuffet på hotellet
- 1 x 2-retters middag
- Julemarked Lübeck
- Julemarked Kiel
- Grænsehandel
- Alle lovpligtige skatter og afgifter
Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.
Vi tager forbehold for ændringer i rejserute og udflugter, samt ændringer, der skyldes vejrlig.
HUSK Gyldigt pas eller Billede ID (kørekort)
Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.