Beskrivelse
Flakfortet – Det gamle fort i Øresund
Endagstur med bus
Flakfortet er en kunstig anlagt ø, opført i årene 1910-1916 som en del af Københavns søbefæstning og er blev brugt af militæret frem til 1968.- de sidste tre år som raketstation for Flyvevåbnet. Det stod herefter tomt og i forfald indtil nye ejere i 2001 overtog fortet og har renoveret, så Flakfortet i dag er blevet et yndet udflugtsmål.
Vi sejler fra Nyhavn til Flakfortet, med skibet Langør. Sejlturen varer ca. 55 minutter og ombord kan købes drikkevarer. Vi begynder besøget på Restaurant Flakfortet, hvor vi sidder på første parket med udsigt til Øresund og nyder dagens anretning, et stjerneskud inklusiv en lille øl eller vand til.
Derefter skal vi på guidet rundtur på det historiske Flakfort, hvor vi får fortalt de mange spændende historier og facts om baggrunden for dets tilblivelse og vigtige funktioner dengang og frem til nu. Vi ser de gamle Kanonstillinger, dækmolen der beskytter øen mod haven og måske støder vi på spøgelset Helmuth, der blev efterladt af Tyskerne dengang, de forlod fortet i maj 1945.
Endagstur med bus til Flakfortet
Pris pr. person
kr. 895,-
Udflugtens pris inkluderer:
- Sejltur til Flakfortet t/r
- Frokost
- Guide på øen
- Buskørsel tur/retur
Dato
19. juni 2025
Påstigning mulig i Kalundborg -og Holbækområdet, samt Odsherred og Roskilde
Kl. 08.10 – Nykøbing Sj.
Kl. 08.20 – Højby
Kl. 08.35 – Vig
Kl. 08.50 – Asnæs
Kl. 09:00 – Fårevejle
Kl. 08.05 – Kalundborg Vandrehjem
Kl. 08.10 – Kalundborg St.
Kl. 08.35 – Svebølle v/OK
Kl. 08.45 – Jyderup st.
Kl. 08.55 – Snertinge v/kroen
Kl. 09.05 – Svinninge St.
Kl. 09.30 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 10.00 – Roskilde
Forventet hjemkomst kl. 17:15 – 18:30.
Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 200,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før turen.