En magisk jul i Tivoli med julefrokost i Grøften
Endagstur med bus
Ankomst til den julesmykkede have ca. kl. 15:30, hvor der vil være tid til at gå på opdagelse, inden vores juleplatte i Grøften. Haven er forvandlet til et juleeventyr med masser af spændende boder og dekorationer overalt. Om hvert hjørne dukker nye hyggelige scenerier frem, kreeret i lys og farver af Tivolis dygtige dekoratører.
Kl. 17 er juleplatten klar i Grøften med flere af julens specialiteter.
Efter spisningen vil der igen være mulighed for at nyde den festligt pyntede have, og nu kommer julebelysningen rigtigt til sin ret. Tag en spadseretur rundt om søen, hvor lysene spejler sig i vandet og er med til at skabe den helt særlige stemning. Hængepilen plejer er være fyldt med tusindvis af små julelys og er med til at frembringe den magiske juleatmosfære.
Vi mødes i bussen til hjemkørsel, men inden vi kører mod Nordvestsjælland, runder vi Kongens Nytorv, som plejer at være et fantastisk syn på denne tid. Særligt Hotel d’Angleterre gør noget ud af julepynten og københavnerne valfarter til stedet for at nyde hotellets spektakulære julepyntede facade.
Endagstur med bus til Jul i Tivoli
Pris pr. person: 655,-
Udflugtens pris inkluderer:
- Entré til Tivoli
- Juleanretning i Grøften inkl. kaffe/te
- lille juleoverraskelse i bussen
- Buskørsel tur/retur
Dato
23. november 2022
Påstigning mulig i Odsherred samt Holbæk -og Kalundborgegnen
Kl. 12.40 – Nykøbing Sj.
Kl. 12.50 – Højby
Kl. 13.05 – Vig
Kl. 13.20 – Asnæs
Kl. 12.45 – Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 12.50 – Kalundborg St.
Kl. 13.10 – Svebølle v/OK tanken
Kl. 13.20 – Jyderup st.
Kl. 13.30 – Snertinge v/kroen
Kl. 13.35 – Svinninge St.
Kl. 14.00 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 15.30 – Ankomst Tivoli
Forventet hjemkomst kl. 21:30 – 23:00.
Der er mulighed for at tilkøbe en hjemmelavet sandwich med kylling, som serveres på hjemturen.
Pris pr. stk. kr. 50,00
Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 200,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før turen.