Beskrivelse
Weserbjerge, Eventyrrute, Hameln og sejltur på Weserfloden

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Weserbjergene og Rottefængerbyen Hameln – d. 25. – 28. aug. 2026.

Dag 1 – 25. aug. – Udrejse fra Danmark – Rottefængerbyen Hameln
Via sejltur med Scandlines Rødby-Puttgarden når vi til Tyskland. Herefter går turen videre sydpå forbi Hamburg og Lüneburger Heide. Frokost undervejs på restaurant.
Vi indkvarteres på det 4-stjernede Park Hotel Hameln.

Overalt i byen finder vi henvisninger til sagnet om rottefængeren, der ledte 130 børn ud af byen for aldrig at vende tilbage. Bl.a. som klokkespil på bryllupshuset og det farverige vindue i byens kirke midt i byen.
Aftensmad på restaurant nær hotellet.
Dag 2 – 26. aug. – Hameln og Wesersejlads
Efter morgenmaden på hotellet tilbyder rejselederen en byrundtur i byen. Vi skal bl.a. se mange charmerende borgerhuse i den helt særlige weserrenæssancestil, det specielle Bryllupshus og alle rotterne på fliserne.
Lidt tid til at opleve byen og finde frokost.

Vi mødes til eftermiddagens sejlads på den stille weserflod, hvor vi har inkluderet kaffe og kage. Roligt glider båden ned ad floden, hvor vi passerer kønne landsbyer og natur. En dejlig eftermiddag.

Aftensmad på restaurant nær hotellet.
Dag 3 – 27. aug. -Weserbjergene, Bückeburg Slot og Løgnebaron von Münchhausen
Efter morgenmaden på hotellet skal vi køre udflugtstur i Weserbjergene.

Vores første besøg på udflugten er det imponerende slot Bückeburg, hvor vi skal på rundvisning. Trapper må forventes. Herfra regerede fyrsterne deres Fyrstendømme Schaumburg-Lippe helt frem til 1919. en stor slotspark omkranser slottet og her kan man blandt andet se det enorme mausoleum, hvor 18 medlemmer af fyrsteslægten er begravet. Omkring slottet voksede byen Bückeburg op.

Herefter bevæger vi os ind i Weserbjergområdet og kører sydpå til den lille idylliske by Schwalenberg i Lippeland for frokost.

Eftermiddagspausen holder vi i byen Bodenwerder, hvor løgnebaronen Von Münchhausen sad og fortalte sine fantasifulde eventyr på torvet – måske løb fantasien lidt for meget af med den kære Baron ind imellem. I byen ses små statuer fra hans historier, bl.a. den hvor han sidder på en halv hest eller, den hvor han sidder på en kanonkugle på vej mod fjendes lejr. Buskaffe og herefter hjem til Hameln.
Aftensmad på restaurant nær hotellet.
Dag 4 – 28. aug. – Hjemrejse
Efter morgenmaden pakker vi bussen og vender næsen nordpå. På hjemvejen begynder vi med at følge Eventyrruten og passerer Nienburg og holder pause i byen Verden. Denne by er er også en del af Eventyrruten og der knytter sig en historie til byen om piraten, hans skat og hans vej til sin egen halshugning.
Herefter mod færgen og hjem.
Parkhotel Hameln
Det 4-stjernede Park Hotel Hameln er beliggende i parken Bürgergarten, der støder op til Hameln midtby. Blot 5 minutter til fods.
Hotellet har morgenmadsrestaurant. Middagene indtager vi på to forskellige restauranter i gåafstand fra hotellet.
Alle værelser har eget bad/toilet og hotellet har elevator.

Husk!
Husk pas, euro og rejseforsikring!
Busrejse Weser
Pris pr. person
kr. 4.895,-
Tillæg enkeltværelse kr. 785,- (begrænset antal)
Rejsens pris inkluderer:
- Buskørsel i turistbus/færge
- Dansk rejseleder
- 3 overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse
- Rundstykke og kaffe i bussen på udturen
- 3 x morgenmad
- 3 x aftensmad
- 3 x frokost
- Rundvisning og entré Bückeburg Slot
- Sejltur på Weserfloden med kaffe og kage
- Alle lovpligtige skatter og afgifter
Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.
Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.
Påstigning :
Kl. 05.20 – Nykøbing Sj.
Kl. 05.30 – Højby
Kl. 05.44 – Vig
Kl. 06.00 – Asnæs
Kl. 06.10 – Fårevejle
Kl. 05:15 – Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 05.20 – Kalundborg St.
Kl. 05.45 – Svebølle
Kl. 05.55 – Jyderup
Kl. 06.05 – Snertinge v/kroen
Kl. 06.15 – Svinninge St.
Kl. 06.40 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 07.10 – Roskilde

HUSK Gyldigt pas eller Billede ID (kørekort er fint, blot det er gyldigt)
Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.
