Beskrivelse
Sydhavsøerne m/Femern, fejende flot revy, veterantog og frokost på Bandholm Badehotel
2-dages bustur
Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Femernudstillingen, veterantog Maribo og Nykøbing F. revy – d. 12. – 13. aug. 2026.
Vi sørger for busrejse 2 dage inkl. udflugter og helpension.
Dag 1 – Onsdag d. 12. aug. – Bandholm Badehotel, veteranbane og revy
Vi medbringer kaffe og rundstykker, som kan nydes i bussen på vej sydpå.
‘Sydhavsøerne’ har fået en form for renæssance med nye udflugtsmål i kølvandet på det store Femernbyggeri, som vi skal besøge på rejsens andendag.
Vores sydhavsoplevelser begynder i Bandholm, hvor vi spiser frokost på det idylliske Bandholm Badehotel.

Efter frokosten er der mulighed for en gåtur ved den lille havn og få minutters gang fører os til Bandholm Station – er en hyggelig og velbevaret stationsbygning, som blev fredet i 1972. Her ser vi bl.a. Stationsforstanderens Stue ved stationens lille museum.
Vi bliver i fortiden, når vi rejser på Danmarks første jernbane fra 1869 på en 8 km lang togtur fra Bandholm til Maribo. Turen i dag foregår med det nostalgiske røde motorlokomotiv fra begyndelsen af 1900-tallet. Selve den hyggelige togtur tager ca. en halv time, hvor vi kan nyde landskabet, vi kører forbi.

I Maribo møder vi vores moderne køretøj igen, som kører os til Hotel Falster for indkvartering. Lidt tid til afslapning, inden vi kører til revyen.
Danmarks andenstørste revy foregår i Revykøbing og har gennem årene høstet mange flotte priser, bl.a. som Årets Revy. Revyen formår at kombinere den politiske satire med rammende parodier og falde-på-halen- komik, og leverer altid underholdning i topklasse.
Vi skal opleve et flot musikalsk show med masser humor og god motion for lattermusklerne. Der er altid god stemning og højt humør i Nykøbing Falster revyen. Revyholdet 2026 består af Annette Heick, Gordon Kennedy, Bente Eskesen, Karsten Jansfort, Sebastian Harris og Mickey Pless.

Kl. 18:00 spisning i Revyen
Kl. 20:00 Revy
Retur til hotellet for overnatning efter revyen.
Dag 2 – Torsdag d. 13. aug. – Femernudstilling og Reventlowmuseet herregården Pederstrup
Morgenmad på hotellet og udtjekning.
Vi begynder dagen på udsigtspunktet Pilen, hvorfra der er god udsigt til det store byggeri. Det ligger blot få kilometer fra besøgscentret.

Femern A/S
Herefter skal vi på guidet rundvisning i besøgscentret – Porten til Europa – Femern Sund byggeprojekt, hvor vi får en mase at vide om det enorme projekt. Efterfølgende besøges udstillingen.
Frokost på en af øernes sydligst-beliggende restauranter nær Femernbælt. Fra restauranten fører en trappe op på diget, hvorfra man kan nyde synet af bæltet.

Efter frokost kører vi til Reventlow-museet Pederstrup. Minister C. D. F Reventlows og frue Frederikkes lille herregård i elegant klassicistisk stil, hvor de levede med hele deres børneflok. Stuerne er genskabt, som de så ud for 200 år siden. Guidet rundvisning på stedet.
I herregårdens gamle vaskehus nyder vi kaffe og kage fra bussen, som en hyggelig afslutning på vores miniferie sydpå.

Herefter går turen hjem igen.
Hotel Falster
Familiedrevet hotel, beliggende i Nykøbing F. Alle værelser er med eget bad/toilet og tv.
Busrejse Sydhavsøerne pris
Pris pr. person
kr. 2.745,-
Tillæg enkeltværelse kr. 250,- (begrænset antal)
Rejsens pris inkluderer:
- Buskørsel i turistbus
- Rundstykke og kaffe i bussen på udturen
- 1 overnatning på Hotel Falster
- 1 x morgenmad
- 1 x aftensmad i Nykøbing Falster Revyen
- Billet til Nykøbing Falster Revyen
- 1 x guidning vedr. Femern Sund
- 2 x frokost
- Entré Reventlow museet
- Rundvisning Reventlow museet
- Tur med veterantog
- Alle lovpligtige skatter og afgifter
Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.
Påstigning mulig i Kalundborg – og Holbækområdet, samt i Odsherred og Roskilde.
Kl. 07.55 – Nykøbing Sj.
Kl. 08.05 – Højby
Kl. 08.20 – Vig
Kl. 08.35 – Asnæs
Kl. 08.45 – Fårevejle
Kl. 07:50 – Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 07.55 – Kalundborg St.
Kl. 08.20 – Svebølle
Kl. 08.30 – Jyderup
Kl. 08.40 – Snertinge v/kroen
Kl. 08.50 – Svinninge St.
Kl. 09.15 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 09:45 – Roskilde

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.