Sofiero Slot i Skåne, lige på den anden side af Øresund, er ideel til sommerudflugter. I slotshaven findes ca. 10.000 rododendronbuske, der byder på et skønt blomsterflor fra midten af maj til midten af juni. Vi skal se den victorianske køkkenhave, formklippede buksbomfigurer og Dronning Ingrids dufthave med pelargonier, inden vi spiser frokost i slottets café.
Lidt nord for Helsingborg finder vi Sofiero Slot – en af Sveriges mest populære seværdigheder med en af Europas smukkeste slotshaver. Vi skal på rundvisning i denne park med en af stedets guider, der også fortæller om selve slottet. Der var her på Sofiero Slot, Dronning Ingrid tilbragte de fleste af sine barndomssomre.
Rundvisningen er på dansk og varer ca. en time og efterfølgende spiser vi frokost i slottes café. I slutningen af maj/ midt i juni, kan man opleve mere end 10.000 blomstrende rododendroner og mon ikke mange af dem er sprunget ud, når vi kommer.
Efter besøget kører vi til det smukke naturområde ved Kullen. Den storslåede klippekyst består af stejle skrænter, der flere steder rejser sig 70 meter op fra vandkanten.
Buskaffe og kage ved Kullen, inden hjemkørsel.
Endagstur med bus til Sofiero Slot
Prisleje 800,- – 850,- kr. pr. person ved min. 30 betalende
Udflugtens pris inkluderer:
- Kaffe og rundstykke i bussen på udturen
- Sofiero Park Rundvisning
- Frokost på Sofiero
- Buskørsel/færge t/r
