Beskrivelse
Hofteatret, frokost i ‘Tårnet’ på Christiansborg og
Børsen Besøgscenter
Endagstur med bus

Turen går til Slotsholmen i det indre København, hvor vi går den korte vej gennem slotsgården, forbi ridebanen hen til Teatermuseet Hofteatret.

Hofteatret er Danmarks ældste teaterscene, der har eksisteret i over 250 år og har været teatermuseum i mere end 100 år. Museet ligger over de kongelige stalde i ridebaneanlægget, den del af det 1. Christiansborg fra 1745, der blev skånet under branden i 1794.
De seneste år har Hofteatret gennemgået en omfattende, men samtidig nænsom renovering. Undervejs i det arbejde har man opdaget spændende detaljer, der nu er synlige for alle.
Den smukke klassiske teatersal i guld og rødt får tankerne hen på svundne tiders teaterpremierer og gæster i overdådige rober og høje hatte.

Vores besøg begynder med, at vi sætter os i den gamle teatersal hvor vi får en introduktion til museet. Efter fortællingen er der god tid til at gå rundt i det lille teater og f.eks. høre små fortællinger i logerne, eller se en miniature af teatret, som det så ud, da det åbnede. Vi kan også dykke ned i nogle af de forestillinger, der har været opført på teatret i årenes løb. Der er udvalgt 17 forestillinger, der er repræsenteret i hver deres montre, med både fysisk og digital formidling om det enkelte teaterstykke.
Fra Hofteatret går vi den korte vej hen mod Kongeporten i Christiansborg Slot; her skal vi sikkerhedsscannes, da slotstårnet er en del af Folketingets område. Vi tager elevatoren for at komme op i Københavns højeste tårn, der er 106 meter højt. Vi får serveret lækkert smørrebrød i Restaurant ”Norrlyst i Tårnet” i de meget specielle lokaler – Folketingets gamle pulterkammer, der nu er omdannet til en helt speciel ramme for en moderne restaurant. Efter frokost er der tid til at komme helt op i toppen af tårnet, hvor vi kan få et 360o udsyn over vores hovedstad.

Vel nede i jordhøjde går vi den korte vej til Børsen Besøgscenter, der åbnede i marts 2026. Besøgscenteret har til huse bag det store hvide telt langs med Børsens facade hvor man kan følge genopbygningen af Chr. 4s smukke Børs. Vi husker nok alle den dag i april 2024, hvor de forfærdelige billeder tonede frem på fjernsynsskærme over hele landet med Børsen i brand. En storstilet restaurering gik i gang og den kan vi få et glimt af på dette besøg.

Endagstur med bus til Hofteatret og Børsens Besøgscenter
Pris pr. person
kr. 895,-
Udflugtens pris inkluderer:
- Entré til Teatermuseet Hofteatret
- Rundvisning på Teatermuseet Hofteatret
- Frokost i Tårnet, inkl. et glas husets vin/øl eller vand
- Buskørsel
Dato
23. september 2026
Påstigning:
Kl. 7.50 – Nykøbing Sj.
Kl. 08.00 – Højby
Kl. 08.15 – Vig
Kl. 08.30 – Asnæs
Kl. 08:40 – Fårevejle
Kl. 07.45 – Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 07.50 – Kalundborg St.
Kl. 08.15 – Svebølle v/OK
Kl. 08.25 – Jyderup st.
Kl. 08.35 – Snertinge v/kroen
Kl. 08.45 – Svinninge St.
Kl. 09.10 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 09.40 – Roskilde
Forventet hjemkomst kl. 17:00 – 19:30.

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 200,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 45 dage før turen.
I år 1625 stod Chr. 4s smukke røde Børs i renæssancestil færdig og skulle højne handlen i byen. Intentionen var, at købmænd fra både Danmark og udlandet skulle mødes her og udveksle varer. Bygningen husede to rækker af hver 20 boder og varerne kunne læsses direkte ind i Børsen, som var omkranset af kanaler på dette tidspunkt.
Legenden siger, at spiret med dragehalerne skulle beskytte Børsen, og bygningen var da også sluppet fri af flere brande, der havde hærget nabobygningerne – indtil den skæbnesvangre dag i april 2024. De tronede øverst på kobbertaget og allerøverst i det 54 meter høje tårn fandtes tre kroner, der symboliserede unionen mellem Danmark, Norge og Sverige.

Børsen, som den så ud i al sin pragt før branden