Hjuldamper på Kielerkanalen og charmerende Friedrichstadt
25.-28. maj 2026

Oplevelsesrig rejse med malerisk sejltur på Kielerkanalen, samt besøg i Friedrichstadt og på Glücksburg Slot.

Pris pr. person fra kr. 5.295,-

købknap_orange_50px

Kategori:

Beskrivelse

Hjuldamper på Kielerkanalen og charmerende Friedrichstadt
– Den Holstenske lavslette

Fotoart: Mirko Boy

Fotoart: Mirko Boy

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Kiel, Friedrichstadt og sejltur med hjuldamperen Freya på Kielerkanalen  – d. 25. – 28. maj 2026.

 

Dag 1 – 25. maj – Udrejse fra Danmark – Maritime Kiel

Vi sejler fra Rødby til Puttgarden og ankommer til Tyskland midt på formiddagen.
Ved frokosttid ankommer vi til hyggelige Kiel, hvor vi skal bo de næste dage. Om eftermiddagen lærer vi byen bedre at kende på guidet tur ved Kielerkanalen og dens sluser.

Indkvartering og middag på hotellet.

Dag 2 – 26. maj – Hjuldamperen Freya på Kielerkanalen

Morgenmad på hotellet.

Om formiddagen stiger vi ombord på den historiske hjuldamper Freya – en af de helt store seværdigheder i området. Oplev den unikke atmosfære ombord på den 115 år gamle, stilfulde hjuldamper Freya.
Selve dampmaskinen har vi kig til fra salonen. En dag med nostalgi på et smukt restaureret gammelt skib med skinnende messing og den finurlige buffetelevator.

Ca. 4 timer nyder vi den rolige sejlads på Kielerkanalen til Rensburg med brunchbuffet om bord.

I Rensburg bliver vi mødt af byens imponerende vartegn – Jernbanebroen med den verdenskendte hængefærgebro. Den gamle fæstningsby er desuden kendt for sin 20.000 m2 store Paradeplads, omgivet af historiske militærbygninger. En af disse er kommandantboligen, hvor Kong Christian den 7. døde af et slagtilfælde i 1808.

Vi ser lidt af Rensburg, inden vi kører retur med bussen til Kiel. Aftensmad på hotellet.

Dag 3 – 27. maj – Friedrichstadt

Morgenbuffet på hotellet og herefter afgang til dagens udflugt.

Om formiddagen ankommer vi til ”Hollænderbyen” Friedrichstadt, hvor vi skal opleve den idylliske by fra sin bedste side, nemlig vandvejen. Vi får en guidet kanalrundfart på dansk, hvor vi roligt sejler gennem byens kanaler og ser de karakteristiske gavlhuse opført af hollandske tilflyttere, der anlagde byen i 1621 efter stolte hollandske byggestil og traditioner.
Dagens frokost på en lokal restaurant.

Efter en flot introduktion til byen og frokost, bliver der tid til at gå en tur i byens charmerende centrum.


Retur til hotellet i Kiel.

Dag 4 – 28. maj – Strandbyen Eckernförde og Glücksburg Slot 

Efter morgenmaden, tager vi afsked med hotellet og drager nordpå.
I bunden af Egernførde Bugt finder vi den hyggelige ferieby Eckernförde. Byens skønne strand med de karakteristiske strandkurve virker næste endeløs og er byens store trækplaster i sommerperioden. I 1831 åbnede byens første badeanstalt og med sine fine strandområder blev byen hurtigt kendt som badeby.
Små brostensbelagte gader med gamle byhuse kendetegner bymidten i det oprindelige fiskerleje.

Mulighed for at købe sig lidt frokost enten i bymidten eller ved havneområdet.

Herfra kører vi nordpå til Glückburg slot.

Den lille kurby er nok mest kendt for eventyrslottet Glücksburg (Lyksborg på dansk) fra 1500-tallet. Det romantiske hvide vandslot med tårne og spir dukker frem i skoven og har lagt navn til den glücksburgske slægt, som vores kongehus er en del af. Her kommer vi på rundvisning på slottet.

Retur til Sjælland via Jylland og Fyn

Hotel Maritim i Kiel

Hotellet er vel beliggende i udkanten af Kiel by og ud til fjorden.
Alle værelser er moderne indrettet med bad og toilet, tv, kaffe/te station på værelset mv.
På hotellet findes elevator, restaurant, bar, indendørs swimmingpool mv..
Tæt ved hotellet findes promenade og badebro.

Husk!

Husk pas og euro!

Busrejse Kiel, Friedrichstadt og hjulpamper

Pris pr. person
kr. 5.295,-
Tillæg enkeltværelse kr. 690,- (begrænset antal)

Rejsens pris inkluderer:    

  • Bustransport/broafgift/sejlads
  • Dansk rejseleder
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse
  • 3 x morgenbuffet på hotellet
  • 3 x aftensmad på hotellet
  • 2 x frokost ”ude” i byen
  • 1 x brunch på hjuldamper
  • Sejltur med hjuldamper på Kielerkanalen
  • sejltur på Friedrichstads kanaler
  • Lokalguide Friedrichstadt på båden
  • Rundvisning og entré Glücksburg
  • Alle lovpligtige skatter og afgifter

Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Påstigning :

Kl. 06.15 – Nykøbing Sj.
Kl. 06.25 – Højby
Kl. 06.40 – Vig
Kl. 06.55 – Asnæs
Kl. 07.05 – Fårevejle

Kl. 06:10 – Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 06.15 – Kalundborg St.
Kl. 06.40 – Svebølle
Kl. 06.50 – Jyderup
Kl. 07.00 – Snertinge v/kroen
Kl. 07.10 – Svinninge St.

Kl. 07.35 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 08.05 – Roskilde

 

købknap_orange_50px

HUSK Gyldigt pas eller Billede ID (kørekort er fint, blot det er gyldigt)

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.

Fotoart: Mirko Boy

Fotoart: Mirko Boy

 

Go to Top