Sweeney Todd

Onsdag den 8. januar, 2020 kl. 19.30
Kgl. Teater Operaen

Pris pr. person
A billetter kr. 999,-
B billetter kr. 899,-

Betal depositum på kr. 400,00 nu
og betal restbeløbet senest den 8. november 2019

Billetprisen dækker:
· A- eller B-Billetter
· Bus tur/retur

Opsamling:
Kl. 16.20 Nykøbing Sj st.
Kl. 16.30 Højby st.
Kl. 16.45 Vig st.
Kl. 17.00 Asnæs st.

Kl. 16.15 Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 16.20 Kalundborg st.
Kl. 16.40 Svebølle v/ OK
Kl. 16.50 Jyderup St.
Kl. 17.00 Snertinge v/ kroen
Kl. 17.05 Svinninge St.

Kl. 17.30 Holbæk Adm. Bygn.

Der er mulighed for at tilkøbe en hjemmelavet sandwich med kylling, som serveres på hjemturen.
Pris pr. stk. kr. 39,00

købknap_orange_50px

Varekategori:

Beskrivelse

Sondheims musical om den dæmoniske barber er blodig kult, der har gået sin sejrsgang jorden rundt. Nu kan Sweeney Todd opleves på Det Kongelige Teater. 


Steven Sondheims musical er en knivskarp musikalsk forestilling om den hårdtarbejdende barber Benjamin Barker, der uretmæssigt forvises til Australien af den nederdrægtige dommer Turpin. Turpin overtager barberens familie, såvel hans hustru som hans datter, og barberens vrede og afmagt over den rå uretfærdighed løber løbsk. Han forvandles fra et anstændigt menneske til et uhyre under navnet Sweeney Todd. Den dæmoniske Sweeney Todd skærer halsen over på sine kunder og leverer frisk kød til underboen Mrs. Lovetts produktion af meat pies.

Sondheims musical blev et kæmpe hit og spillede verden over. Med den amerikanske kultinstruktør Tim Burtons filmudgave med Johnny Depp i rollen som Sweeney Todd blev musicalen med barberen fra Fleet Street om muligt endnu mere kendt af et bredt publikum i mange aldersgrupper.

Flere operahuse verden over har sat Sondheims hårrejsende og humoristiske forestilling på plakaten, og Den Kongelige Opera glæder sig til at præsentere Sondheims klassiker med sange og musikalske optrin, der står så skinnende som et friskslebet og ubrugt barberblad. Forestillingen er fuld af helstøbte musikalske lyspunkter støbt rundt om den groteske fortælling om en overvejende ond verden besat af makaber og dirrende galskab.

Sweeney Todd er en fuldblodsforestilling om retfærdig harme, der tænder et bål af brændende had. Oplev forestillingen før din nabo, og vær varsom med indbagte tærter.

Der synges på engelsk med danske overtekster.