Beskrivelse
Nøddeknækkeren – juleballet på Det Kgl. Teaters Gamle Scene
Endagstur med bus

Morten Eggert som bedstefar og Anne Marie Vessel Schlüter som bedstemor med corps de ballet.
Allerede når vi træder ind i Gamle Scenes smukke foyer, fanges man af den helt særlige stemning, der præger det gamle teater. Tusindvis af forventningsfulde gæster har før os trådt ind ad dørene og er gennem tiden blevet underholdt og forundret. I salen tager vi plads under historiske loftsmalerier og lysekronen af 2000 håndslebne prismer.
En helt særlig nøddeknækker foræres til Marie i julegave og ved midnat tager den hende med på en magisk rejse til det fortryllede slaraffenland, hvor alt kan ske. Fantasien og poesien kender ingen grænser, når Marie på sin færd møder dansende snefnug og valsende blomster, iskolde snedronninger og varmblodige sukkerfeer, frække mus, marcipanhyrdinder og mange, mange andre.

Dugdråbe med corps de ballet. Foto: Henrik Stenberg
Historien blev skrevet af Hoffmann i 1816, og i 1892 blev den tilført Tjajkovskijs ikoniske musik. De iørefaldende og let genkendelige temaer, samt den fine humor er nogle af grundene til, at denne ballet er så fremtrædende i musikhistorien og elsket af både børn og voksne.
Her får du julestemning for alle pengene, når vi skal opleve en af ballettens største klassikere

Nøddeknækkeren. Foto: Henrik Stenberg
Nøddeknækkeren med bus
Pris pr. person:
A-billet kr. 995,-
B-billet kr. 895,-
Udflugtens pris inkluderer:
- Billet til forestillingen i valgte kategori
- Buskørsel tur/retur
Der er mulighed for at tilkøbe en hjemmelavet sandwich med kylling, som serveres på hjemturen.
Pris pr. stk. kr. 50,00
Dato
04. december 2022
Påstigning mulig i Kalundborg -og Holbækområdet
Kl. 09.45 – Kalundborg Vandrehjemmet
Kl. 09.50 – Kalundborg St.
Kl. 10.10 – Svebølle
Kl. 10.20 – Jyderup st.
Kl. 10.30 – Snertinge v/kroen
Kl. 10.35 – Svinninge St.
Kl. 11.00 – Holbæk Adm. Bygn.
Kl. 13:00 – Forestillingen begynder

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 200,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før turen.