fbpx

Limfjordseventyr – Livø, Løgstør og Fur
25-28. juli 2022

Maleriske limfjordsøer, Mønsteds forunderlige kalkgruber og idyllisk sejltur på Frederik d. XIIs kanal er nogle af højdepunkterne på vores rejse til Himmerland.

Den maritime stemning præger muslingebyen Løgstør, og på en varm sommerdag kan man sagtens forestille sig, hvordan heste i 1800-tallet travede afsted på trækstierne og trak skibene sikkert gennem Frederik d. XIIs kanal.

Vi bor på det hyggelige Løgstør Parkhotel i gåafstand til stranden. Vi har inkluderet helpension på rejsen og lokalguider på udflugterne.

Pris pr. person fra kr. 4.395,-

købknap_orange_50px

Varenummer (SKU): 821-1-3 Kategorier: ,

Beskrivelse

Maritime Limfjordseventyr – mellem ‘æ haw og æ fywer’.

Livø, Løgstør og Fur

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Himmerland, Thy og Limfjordsøer – d. 25. – 28. juli 2022.

Vi sørger for busrejse 4 dage inkl. udflugter og helpension.

Dag 1 – Mandag d. 25. juli – Den underjordiske verden i Mønsted Kalkgruber

Påstigning mulig i Odsherred, Holbæk – og Kalundborgegnen fra morgenstunden.

Nyd de smukke scenerier ved Storebælt og Lillebælt, mens vi nyder kaffe og rundstykker i bussen på vej mod Jylland.

Ved frokosttid ankommer vi til Grønhøj Kro – en hyggelig ældre kro med Morten Korch museum, lille kartoffelmuseum og landbrugsudstilling i længen.
Kl. 11.30 frokost på kroen (drikkevarer ikke inkl.)

Herefter går turen til Mønsted Kalkgruber, hvor vi skal på guidet tur  i undergrunden.
Kalkgruberne er verdens største, og her åbenbarer sig en helt særlig verden med underjordiske søer og en labyrint af oplyste gange, 50 meter under jorden. Mere end 15.000 flagermus overvintrer i gruberne.

På vej mod Løgstør får vi eftermiddagskaffe og kage.

Ankomst til Løgstør Parkhotel om eftermiddagen.
Middag på hotellet inkl. drikkevarer ad lib. Husets øl/vin/vand.


Dag 2 – Tirsdag d. 26. juli – Udflugt til Livø

En kort sejltur fører os fra Rønbjerg til Livø. Vi mødes med den lokale guide, som tager os en tur rundt på øen. Den lille ø har blot syv fastboende, men er om sommeren et yndet udflugtssted. Vi ser den flotte natur og hører historier om dengang Livø var fangeø. I 50 år benyttede De Kellerske Anstalter Livø, som fangeø for udviklingshæmmede og kriminelle. I dag hører disse ulykkelige skæbner fortiden til, og Livø er en sand naturperle med dådyr, frisk fjordluft og et rigt fugleliv. Øen er bilfri, så alt foregår i et afslappet tempo.

Dagens frokost spiser vi på øens kro.

Om eftermiddagen besøger vi Frederik d. VII kanal i Løgstør. Vi skal på en hyggelig sejltur med Museumsbåden Dagmar, hvor vi hører spændende limfjordsfortællinger undervejs.
Midt i 1800-tallet blev den 4,4 km lange kanal udgravet ved håndkraft med hjælp af skovle og trillebøre. Det hårde arbejde skulle sikre en sikker sejlands til Løgstør og denne maleriske sejltur er i dag en skøn oplevelse for masser af turister.  Der bliver også lidt tid på egen hånd. De, der har lyst kan besøge Limfjordsmuseet (entré ikke inkl.). Der findes også en hyggelig café på området.

Retur til hotellet og vores aftensmad.

Dag 3 – Onsdag d. 27. juli – Thorup Strand og naturområdet Vejlerne

I dag har vi madpakker med fra hotellet, som vi spiser et velegnet sted på turen.

Vi besøger Thorup Strand, hvor fiskerne (kendt fra TV) lander deres fiskekuttere direkte på stranden med dagens fangst. Det er et flot syn, når de karakteristiske kuttere ligger side om side på sandstranden.

Vi besøger Østerild plantage besøgscenter, hvor man tester nogle af verdens største Vindmøller (her er madpakke hus, hvor vi kan spise vores medbragte frokost). På hjemturen besøger vi naturområdet Vejlerne, som er et Naturrum ved fuglereservatet. Vejlerne er det største vildtfuglereservat i Nordeuropa og et paradis for fugleelskere.
Aftensmad på hotellet.

Dag 4 – Torsdag d. 28. juli – Udflugt til Limfjordsøen Fur

Efter morgenmaden tager vi afsked med hotellet og vender næsen mod Limfjords-øen Fur.

På vej mod Fur besøger vi en lokal kunstner, der har en rigtig fin haveudstilling med bl.a. glaskunst og andre finulige værker.

En kort sejltur på 5 min. bringer os til rejsens anden Limfjordsø, Fur. Sammen med vores lokalguide får vi en fantastisk tur med fortælling på hele Fur. Guiden er virkelig en oplevelse.
Fur er for år tilbage kåret til Danmarks skønneste ø og de spændende molerlandskaber er i dag kandidat til at blive optaget på UNESCOs Verdensarvliste. Moleret gemmer på de fineste fosiler af fisk og fugle, og landskabet på øen er noget for sig. Erosionsslugter udformet i istiden, den rustrøde sandstensklippe og molerklinterne på nordkysten er med til at tegne et alsidigt billede af naturen på Fur.
På færgekroen får vi dagens frokost – en dejlig frokostbuffet.

Herefter kører vi til Århus og sejler tilbage til Sjælland (vi planlægger en færge ved 17.00 tiden). Hjemkomst ca. kl. 19.00 efter en oplevelsesrig rejse i Himmerland og Thy.

Løgstør Parkhotel 

Løgstør Parkhotel ligger i udkanten af byen, tæt ved golfbaner og i gåafstand til stranden.
På hotellet er alle faciliterer inkluderet i prisen, så det er gratis at benytte Wi-Fi, swimmingpool, spa, dampbad og sauna.

Alle værelser er udstyret med bad/toilet, tv og wifi.

Busrejse Maritime Limfjordseventyr – mellem ‘æ haw og æ fywer’

Pris pr. person
kr. 4.395,-
Tillæg enkeltværelse kr. 750,- (begrænset antal)

Rejsens pris inkluderer:     

  • Bustransport/broafgift/færge
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse
  • Kaffe og rundstykke i bussen på udrejsen
  • 3 x morgenbuffet på hotellet
  • 3 x middag/buffet på hotellet
  • 3 x krofrokost
  • 1 x madpakke
  • 1 x kaffe og kage
  • Alle nævnte udflugter, bl.a. Livø, Fur, Mønsted Kalkgruber, sejltur på Fred. XIIs kanal
  • Lokalguide på udflugterne
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

      

købknap_orange_50px

HUSK Gyldigt pas eller Billede ID (kørekort er fint, blot det er gyldigt)

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 45 dage før afrejsen.