fbpx

Lemvig – Vestjyske fortællinger
18-21. sept. 2022

På vores busrejse til smilehullet Lemvig oplever vi særligt, hvordan naturens enorme kræfter har formet landskabet og præget lokalbefolkningen.

Når man står og skuer ud over de stejle skrænter ved Bovbjerg, står tiden nærmest stille og man fornemmer de salte havdråber på ansigtet. 

Livets gang i Lidenlund kombineres med Thyborøns fascinerende klitter, fortællinger om det barske dagligliv i Søby Brunkulslejr, Havets guld på Ravmuseet og Østersfarmen på Venø.
Både udflugter og helpension er inkluderet på rejsen. Pris pr. person fra kr. 4295,-

købknap_orange_50px

Kategorier: ,

Beskrivelse

Lemvig – Vestjyske Fortællinger

 

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev Lemvig – søndag d. 18. – 21. sept. 2022. Vi sørger for busrejse 4 dage inkl. udflugter og helpension.

Dag 1 – Søndag d. 18. sept.- Søby Brunkulsmuseum og Vestjyllands Smilehul Lemvig

Dagen begynder på hyggeligste vis med morgenkaffe og rundstykke i bussen. Mulighed for påstigning i lokalområdet Kalundborg/Jyderup/Holbæk/Vig.
Turen går via Storebæltsbroen til Fyn og Jylland, og vi holder passende pauser undervejs.

Ved frokosttid ankommer vi til Søby Brunkulsmuseum.  Her spiser vi sandwich til frokost ved borde/bænke på området. Vi begynder besøget med en introduktion til museet, der skilter arbejds- og dagligdagsliv for de tusindvis af arbejdere der sled i Danmarks største Brunkulsdistrikt. Efter lidt tid på egen hånd, skal vi på en guidet køretur rundt i det unikke landskab. Vi hører medrivende historier om arbejdernes hårde liv, og ser de autentiske arbejderboliger.

Vi fortsætter køreturen mod Lemvig og ankommer sidst på eftermiddagen til Hotel Nørre Vinkel i Lemvig. Vi får anvist vores værelser og mødes til spisning på hotellet

2 retters middag kl. 18.30 (alle dage)

Efter spisning får vi lidt fortælling om hotellet, hvor historierne om de ældste bygninger går tilbage til ca. år 1766. Stuehuset fra 1841 er opført af vores kendte, men nu afdøde, forfatter Jane Aamunds tiptipoldeforældre. Slægtskrøniken ” vesten for måne” og ”udlængsel” forgår således på gården Nørre Vinkel.

Dag 2 – Mandag d. 19. sept. – Thyborøns klitter, Sea War  museum og Sneglehuset

Efter morgenmaden skal på udflugt til Thyborøn. Den hyggelige nordvestjyske havneby er beliggende ved Limfjordens munding til Nordsøen. Erhvervshavnen holder gang i byen året rundt, men om sommeren blomster byen og tiltrækker tusindvis af turister, især pga. de mange spændene attraktioner.

På Thyborøn havn besøger vi Sea War Museum, der åbnede i 2015. Vi får en guidet omvisning på museet, der fortæller om Jyllandslaget, verdenshistoriens største søslag. Det fandt sted i Nordsøen maj-juni 1916 –  et sammenstød mellem den britiske og tyske flåde, der involverede 250 skibe og ca. 100.000 mænd. Lyden fra de voldsomme kanoner, rullede fra havet som torden ind over Vestjylland.

Efterfølgende bliver der tid til at besøge mindeparken, der ligger i klitterne udenfor museet.

Til frokost spiser vi hos Restaurant Mallemukken, hvor frokostanretning serveres i maritime omgivelser – vi sidder inde i en gammel fiskekutter, som er vendt på hovedet!

Vi skal også opleve det berømte ”Sneglehus”, som er blevet et af byens store attraktioner. Den forhenværende fisker Alfred Chr. Pedersen lovede sin kone et hus, som ingen andre havde magen til. Og må man vist sige, at det er lykkedes…
Det unikt dekoreret hus kan beskues udefra, og indenfor er de større fund udstillet.
På stedet findes også souvenirbutik.

Hos Ravhuset ser vi Havets Guld, som fint er formet til flotte figurer og unikke smykker. Vi får en fortælling om arbejdet i Ravhusets eget værksted og ser udstillingen. Souvenirs kan købes i butikken.

Middag på hotellet.

Dag 3 – Tirsdag d. 20. sept. – Lemvig, Vestjyllands smilehul og Bovbjergs stejle skrænter

Efter morgenmaden skal vi se nærmere på Lemvig. Vi får en lokalfortæller til at køre en tur med i bussen og ser således nærmere Lemvig By. En lille by der for alvor fik vind i sejlene, dengang da Vesterhavets bølger slog hul på Limfjordstangen, så man nu kunne sejle direkte fra Lemvig og ud i hele verden, og byen oplevede stor økonomisk fremgang. Området har, og havde, også et rigt kunstnerliv med digteren Thøger Larsen, billedhuggeren Thorvald Westergaard og malerne Niels Bjerre, Kirsten Bjerre og Jens Søndergaard samt tegneren Henning Gantriis, der er kendt for tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”, som tager udgangspunkt i Lemvigs historiske kulturmiljø og fine gamle bygninger. Vi besøger Lemvig Museum, hvor de mange spændende fortællinger kan beskues og opleves tættere på.

Vi spiser sen frokost på Bovbjerg Fyr ved Vesterhavet, herfra er en skøn udsigt over havet. Vi får serveret en lækker frokostplatte og får en introduktion til området og om fyrets vigtige virke til fiskernes sikkerhed på havet.

På Bovbjerg ligger også Jens Søndergårds Museum i klitterne ned til stranden. Den lokale kunstmalers flotte malerier er udstillet i de naturskønne omgivelser hvor de er tilblevet.

Dag 4 – Onsdag d. 21. sept. – Venø, Limfjordens Hjerte med Østersfarm

Efter morgenmaden tager vi afsked med hotellet og sætter kursen mod Venø. Efter en kort sejltur ankommer vi til Venø, hvor den lokale guide venter på os. Den lille ø kaldes lokalt Limfjordens Hjerte. Øen er blot 7,5 km lang og 1,5 km bred på, men er rig på skøn natur med skrænter og forblæste træer. Vi oplever Danmarks mindste kirke, som er øens samlingspunkt med koncerter og aktiviteter for beboere og mange turister. Der lægges mange timers frivilligt arbejde fra øboeren til at skabe liv og aktivitet på Venø, hvor der i øvrigt både findes Kro, Galleri, Havnekiosk/Cafe og meget mere.

Til frokost har vi madpakker med fra hotellet, som vi nyder et velegnet sted.

Sidste besøg på øen er hos Østersfarmen Venø Oister, hvor vi får rundvisning og et godt indblik i produktionen. Besøget afsluttes med Østerssmagning med et glas bobler til.

Hjemturen påbegyndes og der er forventet hjemkomst i lokalområdet ca. kl. 19.30

 

Hotel Nørre Vinkel

Hotellet er beliggende i udkanten af Lemvig tæt ved fjorden. Værelserne er uens i størrelser og indretning, men er moderne indrettet med bad/toilet.
Hotellet har egen restaurant og indendørs swimmingpool.

Hotel Nørre Vinkel

Lemvig, Vestjyske fortællinger – pris

Pris pr. person fra
kr. 4.295,-
Tillæg enkeltværelse kr. 700,- (begrænset antal)

Rejsens pris inkluderer:

  • Bustransport/broafgift/sejlads
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse
  • 3 x morgenbuffet på hotellet
  • 3 x 2-retters middag på hotellet
  • Morgenkaffe og rundstykke i bus på udrejsen
  • 2 frokostmadpakker & 2 frokoster ”ude” i byen
  • Entre & intro/guide Søby Brunkulslejer, Sea War museum, Bovbjerg Fyr, Ravhus
  • Entre Lemvig Museum, Jens Søndergaard Museum, Sneglehuset,

Øvrige entreer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

købknap_orange_50px

HUSK Gyldigt pas eller Billede ID (kørekort er fint, blot det er gyldigt)

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 45 dage før afrejsen.