fbpx

Holland i fuldt flor

06-10. april 2025

Som et farverigt patchworktæppe ses den ene smukke tulipanmark efter den anden i Hollands højsæson.
I april måned plejer blomstermarkerne at stå flot, og tulipanhovederne bøjer sig i vinden for alle turisterne.

Rejsen er spækket med store oplevelser – Keukenhof Blomsterpark – pittoreske Volendam  –  maleriske Giethoorn  –Amsterdam med kanalrundfart og besøg i diamantsliberi.

Helpension på rejsen (minus en frokost) – alle nævnte udflugter og entréer inkl., samt dansk rejseleder.

Pris pr. person fra kr. 5.895,-

købknap_orange_50px

Kategori:

Beskrivelse

Holland i fuldt flor

Kom med på denne busrejse med NordvestTOURS og oplev hollandske højdepunkter – d. 06. – 10. april 2025.

Vi sørger for busrejse 4 dage inkl. udflugter og helpension (på nær én frokost).

Dag 1 – Søndag d. 06. april – Ankomst til Holland

Færgeoverfart Rødby-Puttgarden fører os til Tyskland, hvor rejsen går videre til Holland. Vi har sandwich med til frokost i dag.
Først på aftenen når vi til Hotel de Rijper Eilande, Zuiddijk – ca. 25 km nord for Amsterdam. Vi skal bo på det familieejede hotel, beliggende i udkanten af landsbyen De Rijp tæt på en af kanalerne. Hotellet har en helt speciel atmosfære, da det ud over at virke som hotel, også har flere områder med museumsinventar. Et finurligt sted, hvor man føler sig hensat til et museum med veterankøretøjer udenfor.

Hotellet har restaurant, elevator og egen teatersal. Alle værelser er med bad/toilet.

Aftensmad på hotellet.

Dag 2 – Mandag d. 07. april – Idylliske Giethoorn og Zaanse Schans’ Vindmøller

Den maleriske landsby, Giethoorn, er som taget ud af et eventyr. Den præsenterer sig med idylliske kanaler, hvor flot restaurerede bondehuse med bindingsværk og stråtage pryder bredderne langs de stille vandveje. Hele den indre by består af kanaler og ingen veje eller støjende biler. Derfor kaldes byen ofte Hollands lille Venedig.

Vi skal ud at sejle på kanalerne og nyde den rolige sejlads, hvor vi passerer under træbroer og kan nyde stilheden og udsigten til de omkringliggende huse og haver. En skøn formiddag.
Frokosten står klar til os i Giethoorn, og nydes inden vi kører mod Zaanse Schans.

Dette fantastiske område er ikke blot hjemsted for mange lokale beboere, men også et levende frilandsmuseum med vindmøller på stribe, gamle træhuse med små museer, træskomagere og vævere. Ca. 2 mio. turister besøger hvert år byen.

Retur til Zuiddijk og middagen på hotellet.

Dag 3 – Tirsdag d. 08. april – Charmerende Amsterdam

Efter morgenmaden på hotellet, kører vi til Hollands smukke hovedstad, der gennemskæres af idylliske kanaler. Kunstmuseer, kanalhuse, hyggelige broer og husbåde udsmykket med blomster tegner et yndigt billede af en charmerende hovedstad.

Den bedste måde at opleve Amsterdam på, er med kanalrundtur. Her får vi set byen fra vandsiden og sejler under flere af de smukke broer. Nyd de farverige husfacader, mens båden langsomt glider afsted og audioguidens fortællinger krydrer oplevelsen.

Vi har også inkluderet besøg i en af byens helt særlige seværdigheder – rundvisning på diamantsliberiet Coster Diamonds. Vi skal her besøge verdens ældste, stadigt fungerende, diamantsliberi. Vi får et blik ind i en eksklusiv verden, hører om processen fra rå sten til funklende brillant og kan beundre de kostbare sten. Coster Diamonds er verdensberømt og leverer diamanter til flere kongehuse.

Frokost er på egen hånd i Amsterdam, hvor der er masser af muligheder.

Vores rejseleder viser også rundt i byen, der yderligere er kendt for sine coffeeshops, hvor der sælges cannabis og sit red-light-district med de helt særlige ’udstillingsvinduer’.

Retur til Zuiddijk og senere aftensmad på hotellet.

Dag 4 – Onsdag d. 09. april – Keukenhof Blomsterpark og kunstmalernes Volendam

Efter tidlig morgenmad på hotellet, kører vi til en af Hollands mest kendte seværdigheder – Blomsterparken Keukenhof. Keukenhof betyder køkkenhave og navnet stammer tilbage fra tiden, hvor der lå et slot på grunden. Grevinden brugte stedet til sin urtehave/køkkenhave. I dag er det verdens største blomsterpark og et højdepunkt på en hver rejse til Holland. Her er løgplanter i lange baner, smukt arrangeret i store bede som en malers farverige pallette. Vi har ca. 2½ times ophold til at nyde den fantastiske park.

Herfra videre til den tidligere fiskerby Volendam. På vej dertil venter frokosten på ostefarm, hvor vi også hører om ostefremstillingen, som Holland er så kendt for.
Volendam er helt sikkert et besøg værd, bl.a. kendt for de historiske klædedragter. Byen er fyldt med traditionelle hollandske træhuse og har været motiv for kunstmalere siden 1800-tallet.

Retur til hotellet og vores aftensmad.

Dag 5 – Torsdag d. 10. april – Hjemrejse

Morgenmad på hotellet og herefter afrejse. Frokost undervejs på restaurant.
Forventet hjemkomst ca. kl. 20:00-22:00.

Hotel de Rijper Eilande, Zuiddijk – ca. 25 km nord for Amsterdam. Vi skal bo på det familieejede hotel, beliggende i udkanten af landsbyen De Rijp tæt på en af kanalerne. Hotellet har en helt speciel atmosfære, da det ud over at virke som hotel, også har flere områder med museumsinventar. Et finurligt sted, hvor man føler sig hensat til et museum med veterankøretøjer udenfor.
Hotellet har restaurant, elevator og egen teatersal. Alle værelser er med bad/toilet.

Busrejse Holland pris

Pris pr. person
kr. 5.895,-
Tillæg enkeltværelse kr. 1.175,- (begrænset antal)

Rejsens pris inkluderer:     

  • Bustransport/færge t/r
  • 4 x overnatning på hotel i delt dobbeltværelse
  • 4 x middag på hotel
  • 4 x morgenmad
  • 1 x sandwich med drik på udrejsen
  • 3 x frokost ’ude i byen’
  • Entré Keukenhof Blomsterpark
  • Sejltur i Giethoorn
  • Kanalrundfart Amsterdam
  • Udflugt til Volendam – traditionel fiskerby
  • Besøg på ostefarm
  • Besøg Coster Diamonds
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Alle lovpligtige skatter og afgifter

Øvrige entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Påstigning :

Kl. 04.55 – Kalundborg v/vandrehjemmet
Kl. 05.00 – Kalundborg v/Stationen
Kl. 05.20 – Svebølle v/OK-tanken
Kl. 05.30 – Jyderup v/Stationen
Kl. 05.40 – Snertinge v/Kroen
Kl. 06.10 – Vig v/Stationen
Kl. 06.40 – Holbæk v/Admin. centeret
Kl. 07.15 – Roskilde Køgevej

 

købknap_orange_50px

 

 

Når vi har modtaget din bestilling, fremsender NordvestTOURS rejsebevis og opkrævning på depositum på kr. 1000,- pr. person, som bedes indbetalt inden 8 dage.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 60 dage før afrejsen.

 

Go to Top